Thélème

Af Eva Steen Christensen, billedkunstner

Skulptur til Herlufsholm Kostskole

I anledning af 450 året for Herlufsholm Kostskole, har jeg af Ny Carlsberg Fondet
fået til opgave at lave en skulptur til parken.

Historien om skolens stiftere og deres samtid blev udgangspunktet for
arbejdsprocessen.

I Birgitte Gøye og Herluf Trolles brevvekslinger oplevede jeg på én gang både
storpolitiske beslutninger og samtidig helt nære spørgsmål om udvekslinger af
haveplanter og hverdagsvarer i en personkreds af ganske få mennesker, som på
daværende tidspunkt ledede landet.

Renæssancen gjorde i denne periode sit indtog i Danmark, og den hollandske
renæssancekunstner Cornelis Floris udførte adskillige værker for Birgitte Gøye og
Herluf Trolle. Disse værker blev endnu en kilde til forståelsen af stifterparret, da
værker som altertavlen, mindetavlen og sarkofagen fortalte historier om Trolle og
Gøye, ligesom værkerne gav et indblik i datidens kunstneriske udtryk.

Fortællingen om ægteparrets stærke tro var formidlet meget klart, men herudover var
der andre mere overraskende historier: på mindetavlen figurerede Medusas hoved, og
i ornamentsborten var der masker, særprægede frugter og trolde som pustede grene,
der igen forvandledes til fugle. Disse transformationsbilleder bragte mig på sporet af
Floris´ grotesker, der var med til at åbne for et visuelt materiale og et tankegods med
rødder tilbage i datidens folkekultur.

Det var en karnevalskultur, som var en vigtig og integreret del af tiden.
Karnevalsfesterne fungerede som en slags samfundsventil. Gennem latteren kunne de
eksisterende feudale strukturer for en stund vendes på hovedet med eksempelvis
kroningen af æslet.

Universalitet, fest, frihed og ambivalens var vigtige elementer i karnevallets
latterkultur. Det var en tilstand af utopi, hvor alle mennesker muntert og legende
kunne omgås hinanden i såvel lighed og samhørighed som åbenhed, udvikling og
forandring.

I Floris´ grotesker afbildes samhørigheden og forandringen som sammenslyngede
plante-, dyre- og menneskefremstillinger, der sammen med ornamentiske
arkitekturfragmenter indflettes til én organisme.

Hans arkitektoniske buer og volutter vokser og krænger sig rundt i transformationer
og udvekslinger mellem ydre og indre rum. Disse organiske og vildtvoksende
rumdannelser blev afsættet for bronzeskulpturens form.

En tydelig hvælvings bue spiller også en afgørende rolle i Gøye og Trolles altertavle
med portrættering af gudsfiguren i midten, og menneskene omkring. Alle
menneskefigurer orienterer sig mod Gud. Hvælvingsbuen indrammer dette
verdenssyn og den tydeliggør grænsen mellem Gøye og Trolles verden og det
udenfor liggende.

Mange andre verdensbilleder er siden skolens begyndelse kommet til. Hver epoke er
kendetegnende ved forskellige skred eller brud med tidligere tider.

Skulpturens grundelement – de mange svungne hvælv – opstod netop som idé efter en
gennemlæsning af æstetikkens udvikling fra middelalderen og til moderne tid. I takt
med dannelsen af det moderne menneske, krænges forskellige lag af.

Udviklinger indenfor eksempelvis videnskab, politik religion og psykologi er med til
at forme og udfolde nye verdensopfattelser.

På tilsvarende vis kan en tilegnelse af lærdom tilføre mennesket ’nye verdener’.
Transformationen fra barn til voksen, fra uvidende til vidende, er en udvikling, der
meget tydeligt finder sted i skoleårene.

Disse erfaringer er med til at forme vores identitet og vores bevidsthed.
Elever på en kostskole lever tæt forbundet; de sover sammen, spiser sammen og selv
tandbørstningen foregår i fællesskab. Skolens elevgruppe er en fælles organisme i stadig forandring, måske med ligheder til karnevalskulturens levende og foranderlige univers.

Den organiske bronzeskulptur er placeret på et murstensfundament. Det er udformet,
som fire horisontale bygningsgavle, der er nedfældet i græsset. De omkranser
tilsammen et rektangulært felt, som svarer til kirkens gulv. Både materialer og
figuration er hentet fra de omkringliggende bygninger og det sammenbinder
skulpturværket med sin kontekst. Den udfoldede bygning ligger som et billede i
græsset, og man kan således gå på væggene og tage sig et hvil på kanten af gavlenes
top.

Bronzeskulpturen og teglfundamentet danner tilsammen værket “Thélème”.
Ordet er af old-græsk oprindelse, og det betyder ”Vilje”. Thélème er navnet på et
kloster i den franske munk og forfatter Rabelais´ roman-værk ”Gargantua og
Pantagruel” (1532-1564) Historien er gennemsyret af latterkulturens groteske univers,
samtidig med at den rummer en både lærd og humanistisk verdensopfattelse.

Beskrivelserne af klosterlivet er en af litteraturens første formuleringer af et Utopia.
I Rabalais´ ”Abbaye de Thélème” var der kun én regel: Gør, hvad du vil”. Det var
ifølge Rabelais ikke blot visdom men også den frie viljes kraft, som var grundlaget
for store bedrifter. Viljen er en del af os alle, og er man sig dette bevidst, kan man i
højere grad bruge den positivt i sit liv.

Jeg håber, at eleverne vil tage skulpturen til sig. Forhåbentlig bliver det et sted til
refleksion og måske vil de kravle omkring i de tilgængelige volutter, i stil med
figurerne i Floris´ grotesk-tableauer.

Skulpturen er tænkt, som et rum i bevægelse og i udfoldelse, hvor bronzeformen
bliver en slags kraftfuld tankesky eller frisat ånd, der løfter sig fra fundamentets
faldne gavle.