Oprettelsen af skolen på Herlufsholm

Af Susanne Outzen

Herluf Trolle og Birgitte Gøye blev gift i 1544. Herluf Trolle var den mindst velhavende af de to. Hele hans arvegods anslås til at have udgjort 30 bøndergårde.¹Tolstrup 1965 s. 17, Crèvecueur 1965 s. 34
Birgitte Gøye derimod var, ligesom den øvrige del af sin slægt særdeles velhavende, og ejede blandt andet en del gods i Nordsjælland samt en gård i København, den såkaldte Dyvekegaard eller Sibrettes Gaard. ²Gården lå på hjørnet af Amagertorv og Niels Hemmingsensgade. Birgitte havde arvet den efter sin fader. Den havde i en tid tilhørt Sigbrit, der havde boet her sammen med Dyveke, Wad 1893 bd. 1 s. 14

Parrets 21 år lange, barnløse ægteskab formede sig tilsyneladende meget harmonisk, fast forankret i begges tilslutning til den lutherske tro, hvis gennembrud de begge havde oplevet i ungdomsårene. De var begge stærkt præget og optaget af samfundsmæssige, religiøse og humanistiske interesser, der pegede frem mod den følgende tids humanistiske dannelsesidealer. Niels Hemmingsen beskriver parrets forhold således i sin ligtale over Birgitte Gøye: Met Denne sin husbonde leffuede hun Gudsfrygctige, erlige kierlige oc venlige udi alle maade. Der de vaare først sammen komne, toge de sig for at tiene Gud endrectelige, oc gafue der net andre som dennem omgickts it gaat eksempel. Thi de viste vel, at De som komme offuer ens udi Gudsfryct, de haffue lagt eb fast Grundvol til mange andre Dyder, oc en Christelig omgengelse oc offuerbærelse.” ³GHemmingsen 1574 s. Bii

En særlig interesse havde parret for skolevæsen og ungdommens uddannelse. De donerede store summer til latinskolerne i Helsingør, Roskilde og Næstved og finansierede i en periode to eller flere unge mænds uddannelser ved Københavns Universitet og i udlandet; i særdeleshed ved universitetet i Wittenberg. Dertil kom grundlæggelsen af deres egen skole, Herlufsholm. Niels Hemmingsen forklarer i sin ligtale over Herluf Trolle dennes interesse for skolevæsenet således: ”Oc fordi hand saa vel, at den Christne Kirche kand icke lenge bliffue ved mact vden der oplæris vdi Bogelige konster oc vdi den hellige Schrifft, de som skulle den Christne Menighed faarestaa, met Guds salige ords pure oc rene Lærdom, Der faare sparde hand ingen bekostninng paa Scholer at fremme, oc skickelige (dvs. egnede) Personer at holde til Studium, baade her vdi Riget oc anden steds”.⁴Billeskov Jansen 1990 s. 95

Da Herluf Trolle i 1554 fratrådte som lensmand på Krogen i Helsingør havde ægteparret fået fast bopæl på Hillerødsholm (det senere Frederiksborg), og de forsynede den tidligere gård med en standsmæssig hovedbygning. Endvidere havde de ved mageskifter med deres slægtninge samlet mest muligt af deres jordegods i Nordsjælland.⁵Tolstrup 1965 s. 17
Desuden havde Frederik 2. i 1559 foræret Herluf Trolle og Birgitte Gøye to gårde. I foråret 1560 fik parret dog – tillige med en række andre adelige godsejere – ordre til at mageskifte deres gods med kronen.

Mageskiftet fandt sted i henhold til et mageskiftebrev af 1. juli 1560. I henhold til dokumentet afstod Kronen gårde og bygninger på Skovkloster, Næstved Mølle (Magle Mølle), 1 kirke med tilhørende gård, 126 bøndergårde, 7 øde jorder og 6 huse uden jord, mens Herluf Trolle og Birgitte Gøye måtte afstå Hillerødsholm og Græsede Hovedgårde, Græsede Mølle, 2 kirker med tilhørende gårde, 101 bøndergårde, 9 gårdsæder, og 16 huse.⁶Tolstrup 1965 s. 14
Parret var ikke just lykkelige for at forlade Hillerødsholm, men alligevel glade for mageskiftet, der ikke var uden fordel for dem, hvilket Herluf Trolle giver til kende i Birgitte Gøyes Jordebog: Mdlx [1560 begærede kongelig majestæt konge Frederik den anden, min allernådigste herre, min kære hustrus sædegård Hillerødsholm, som jeg havde bygget, hvilket jeg ikke kunne nægte hans kongelige majestæt; med min kære hustrus, Birgitte Gøjes bevilling og samtykke og med hendes råd tilskiftede jeg hans kongelige majestæt dette hendes jordegods, som hun havde, herefter følger, og noget af mit arvegods, og findes her klar besked i bredden, hvor det haver sig om samme gods, så at man kan lettelig se og vinde besked, hvad haver jeg Herluf Trolle haver handlet og gjort, og det skal sig så befindes i sandhed og er ret. Gud være lovet, som ved Christi ånde haver givet sine tjenere at være oprigtige. Og skal min kære hustru bevidne, at hendes er forbedret i min værge og ikke forarget. Gud være lovet for sin gave og velsignelse. Amen. Alting kommer af Gud. Herluf Trolle.

Herlufsholms oprindelse

Herlufsholm er oprindeligt benediktinerklostret, Skovkloster, der var blevet grundlagt i 1135. Ved Reformationen i 1536 blev klostrets bygninger og gods overtaget af kronen, om end det i årene var bortforlenet til den tidligere Århusbisp Ove Bille i årene 1537-1555.⁷Tolstrup 1965 s. 19
I 1560 blev det som nævnt mageskiftet til Herluf Trolle og Birgitte Gøye, der straks ændrede stedets navn til Herlufsholm. Første gang vi møder Skovklosters nye navn er i to bøger, som Herluf Trolle gav sin hustru den 9. september 1560 – få måneder efter mageskiftet: ”Thenne bog haffwer, Erliig og Welbyrdig Manndtt Her Herlouff Throlle, tiill Herlowffsholm rhitther etc. Giiffwitt sziinn kier hustru fru B. G., thenndt 9 dagh septembris Anno d. 1560 udij Kjøbennhaffn.” ⁸Fra: Die Erste Auslegunge uber die Epistel an die Galater, Ecclesiastes oder Prediger Salomonis, sampt etlichen Trostschrifften, Sendbrieuen etc. og Corpus Doctrinæ Christianæ, der dog begge mangler i samlingen idag. Efter Listov 1871 s. 11

Det var dette gods, som parret gjorde til det økonomiske fundament for oprettelsen af Herlufsholm Skole. Skolens stiftelsesdokument blev udstedt d. 23. maj 1565. I sommeren 1566 startede de første elever, og i foråret 1567 oprettedes skolens ordinans med retningslinierne for stiftelsen, kostskolen og undervisningen. Målet var at oprette en fri skole for ’adelige og andre fromme mænds børn.’ Økonomisk skulle skolen finansieres af indtægterne fra Herlufsholm Gods, der samtidig blev afstået til den nyoprettedes stiftelse. Forbilledet var en række lærde kostskoler i Sachsen,⁹Billeskov Jansen 1950 s. 10-11 og 1990 s. 21. Desuden i Niels Hemmingsens ligtale gengivet hos Billeskov Jansen 1990 s. 94. I forbindelse med reformationen blev de katolske lærdomsanstalter nedlagt og der opstod et stort behov for skoler. I 1543 besluttede kurfyrsten af Sachsen, Moritz, at der skulle oprettes tre lærde skoler. Allerede samme år var de to første i gang i Pforta og Meissen. I 1550 kom den tredje i Grimma. Melanchthon var sjælen i de tyske skolereformer og intetsteds blev hans skoletanker mere konsekvent udført: Latin så rent som muligt, græsk og begyndelsesgrundene i hebraisk. Så vidt man kan se, var forholdene på Herlufsholm de samme. De tre skoler blev forbilleder for en række lignende ikke bare i det øvrige Tyskland, men også udenfor landets grænser heriblandt Danmark. Fyrsteskolerne var friskoler med elever fra både adel og borgerskab. Deres bestemmelse var at forberede til universiteterne, således at staten kunne sikres både præster og embedsmænd. Billeskov Jansen 1950 s. 10-11
og målsætningen var opdragelse og oplæring i kristendom, latin, retorik og dialektik som forberedelse til senere universitetsstudier; helt i tråd med Philip Melanchthons humanistiske tanker og ideer.
Herlufsholm skulle være en eliteskole for børnene af samfundets spidser – adelige såvel som borgerlige.

---

Noter:

[1] Tolstrup 1965 s. 17, Crèvecueur 1965 s. 34.

[2] Gården lå på hjørnet af Amagertorv og Niels Hemmingsensgade. Birgitte havde arvet den efter sin fader. Den havde i en tid tilhørt Sigbrit, der havde boet her sammen med Dyveke, Wad 1893 bd. 1 s. 14.

[3] Hemmingsen 1574 s. Bii.

[4] Billeskov Jansen 1990 s. 95.

[5] Tolstrup 1965 s. 17.

[6] Tolstrup 1965 s. 14.

[7] Tolstrup 1965 s. 19.

[8] Fra: Die Erste Auslegunge uber die Epistel an die Galater, Ecclesiastes oder Prediger Salomonis, sampt etlichen Trostschrifften, Sendbrieuen etc. og Corpus Doctrinæ Christianæ, der dog begge mangler i samlingen idag. Efter Listov 1871 s. 11.

[9] Billeskov Jansen 1950 s. 10-11 og 1990 s. 21. Desuden i Niels Hemmingsens ligtale gengivet hos Billeskov Jansen 1990 s. 94. I forbindelse med reformationen blev de katolske lærdomsanstalter nedlagt og der opstod et stort behov for skoler. I 1543 besluttede kurfyrsten af Sachsen, Moritz, at der skulle oprettes tre lærde skoler. Allerede samme år var de to første i gang i Pforta og Meissen. I 1550 kom den tredje i Grimma. Melanchthon var sjælen i de tyske skolereformer og intetsteds blev hans skoletanker mere konsekvent udført: Latin så rent som muligt, græsk og begyndelsesgrundene i hebraisk. Så vidt man kan se, var forholdene på Herlufsholm de samme. De tre skoler blev forbilleder for en række lignende ikke bare i det øvrige Tyskland, men også udenfor landets grænser heriblandt Danmark. Fyrsteskolerne var friskoler med elever fra både adel og borgerskab. Deres bestemmelse var at forberede til universiteterne, således at staten kunne sikres både præster og embedsmænd. Billeskov Jansen 1950 s. 10-11.