Navnet

Af Palle Birk Hansen

En af de mange fascinerende facetter ved Birgitte Gjøe og hendes familie er familienavnet Gjøe.Oprindelsen til navnet Gjøe fortaber sig i historiens tåger.
Der er i gængse ordbøger ingen forslag til oprindelig betydning, drost Mathias brugte ikke navnet i 1264, familielinjer kaldte sig i 1300-årene og 1400-årene Krag og Staverskov (Achen 1973 s. 144), medens navnet Gjøe dukker op senest i 1300-årene.

Bogstaveringer og udtaler

Gjøe, Gøe og Gøye har rimet på Køge og fuglene høg og gøg. Kun på den måde kan man forklare, at det er muligt at veksle mellem Gjøe og Gøje. Såvel Køge som København har som bekendt tidligere tilsvarende været skrevet Kjøge og Kjøbenhavn.

Vigtigt er det her at holde sig for øje, at det lille bogstav y, som nu betegner en vokal, er en ligatur for vokalen i og konsonanten j, hvorfor der egentlig står Gøije. Navnet har altså været udtalt Gjøø-e eller Gøø-je. Jf. den omkring 1900 udbredte skrivemåde Gø.

Med den kendte børnesang om Birgitte Bergøje med det dårlige øje opstod engang i det 20. årh. en anderledes udtale af Birgittes efternavn, som nu desværre er normalt forekommende. Ingen ved, hvem Birgitte Bergøje er, og forfatteren til sangen kendes ikke, men den for Birgitte Gjøe fatale tekst lyder fx (der findes flere varianter) således:

Birgitte Birgitte Bergøje
fik ondt i sit ene øje.
Hun smurte det med fløde,
så begyndte det at bløde.
Hun smurte det med tjære,
så blev det meget værre.
Hun smurte det med blæk,
så gik det hele væk.

Der er altså ingen tvivl om, at den ukendte Birgitte Bergøjes efternavn rimer på øje.

Men Birgitte Gjøe ville have undret sig højligen og korset sig, om hun havde hørt sit navn udtalt som et rim på en papegøje!

Retskrivningens problem

Retskrivning er et forholdsvis nyt fænomen. Peder Syv (1631-1702), som var rektor ved Næstved Latinskole 1658-1664, var den første i Danmark, som på skrift påpegede behovet for en fælles retskrivning; men den kom ikke med det samme. Og tidligere i 1500-årene var der totalt valgfrihed i stavning.
Et fantastisk eksempel er Universitetsdommen i 1540, hvor landets bedste hoveder, en række professorer, samles om en skrivelse til Hans Majestæt Kongen. Her opregnes blandt de afhørte vidner Birgitte Gjøes fader og 3 af hendes brødre, nemlig ”Mogens gøye, Albret gyøe, Eskild giøe oc cristoffer gøie”, altså små og store bogstaver som det falder sig og bogstavering med vinden. Kun Christoffers efternavn ville i princippet kunne rime på en papegøje, men også på en gøg.

Vi kan derfor med rimelighed fastslå, at Birgitte Gjøes navn i 1500-årene har været udtalt, så det rimede på byen Køge og fuglen gøg.

Historien om skredet fra Gjøe til Gøye, fra gøg til papegøje, svarer præcis til den kendte forskel fra tv-serien Fint skal det være, hvor omverdenen siger Buckett (spand), medens fruen i huset udtaler sit navn Buckétt (fransk for duft). Det er de samme bogstaver, men en stor forskel afhængigt af trykket.

Navnet Gjøe angives i kilderne således:

Giøe    1540 Universitetsdommen, titel
Gøye   1540, do, Mogens Gøye
Gyøe   1540, do, Albret Gyøe
Giøe    1540, do, Eskild Giøe
Gøie    1540, do, Christoffer Gøie
Gøye   1540, do, Herluf Trolles senere påskrift, Bygitte Gøye
Gøy     1568 inventar, København, Sibrits gaard, Børritthe Gøys gaard (s. 29)
Gøye   1571 inventar Aakær, Biirgitte Gøye, i mit fadebur (s. 5)
Gøie    1573 inventar København, Sibrits Gård, Herluff Trolle og Birgethe Gøie (s. 15)
Gøye   1574, Niels Hemmingsens ligtale, Biritte Gøye

1896, Dansk Adels Årbog s. 141 opregner formerne fra 1500- og 1600-årene:

Gøye
Gøyde
Giøde
Gyø
Gye
Giøe
Gø       (”den i vore dage fremtrængende lemlæstede skrivemåde”!)

Nyere gengivelser:

Gjøe    1893, G. Wad, titel og generelt
Gjøe    1949 Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon Fjerde Bind
Gjøe
se Gøye           1997 Store Danske Encyklopædi, Bind 7