”Moderniseret” af Palle Birk – undtaget navnestoffet
En kort beretning om ærlige, velbyrdige, gudfrygtige og salige fru Biritte Gøyes herkomst, opdragelse, levned og endeligt.
Tilligemed en prædiken om et kristent levned, fremført ved samme fru Biritte Gøyes begravelse.
Og nu udgivet, salige Fru Biritte Gøyes arvinger, slægt og venner til vilje, og en påmindelse om deres kære søster, slægtning og ven og andre gode kristne til et godt exempel og lærdom, af Niels Hemmingsen
Om ærlige, velbyrdige og salige fru Biritte Gøyes herkomst, opdragelse, levned og endeligt.
Fru Birittes herkomst
Ærlige, velbyrdige og salig fru Biritte Gøyes fader var ærlige, velbyrdige og salig hr. Mogens Gøye til Krenkerup, ridder, som var Danmarks rigshovmester, og Guds salige ords og Guds ords tjeneres beskytter og håndhæver imod dem, som på den tid ville forhindre den pure evangeliske lærdom her i Danmark.
Hr Mogens Gøyes fader hed hr Eskel Gøye til Krenkerup, hans moder var ærlige, velbyrdige og salig fru Mette, hr Erick Ottessøns datter.
Og salig hr Mogens Gøye var gift to gange. Hans første hustru hed fru Mette, salig hr Engelbret Albritssøns datter til Torbenfeld. Hans anden hustru var velbyrdige og salig fru Margrette Sture, som var Claus Sturis til Gammelgaard på Alsø’s datter.
Med den første hustru, fru Mette, avlede hr Mogens disse børn:
Sønner
- Axel Gøye
- Eskel Gøye
- Albret Gøye
Døtre
- Pernille Gøye
- Sophia Gøye
- Mette Gøye
- Elline Gøye
- Birithe Gøye, som nu begraves her.
Her Mogens Gøyes og fru Mettis børnebørn:
Axel Gøyes hustru hed Fru Doritte Hansdatter, og var Hans Johanssøns datter til Fobbislæt, og de havde ingen børn sammen.
Eskel Gøyes hustru hed fru Sitsele, Karl Bruskis datter på Fyn til Dallun, og de havde ingen børn sammen.
Albret Gøyes hustru af Krenkerup hed fru Anne, og var Otte Holgersøns datter af Boller, og de havde en søn og fire døtre sammen.
Søn
- Otte Gøye
Døtre
- Doritte Gøye
- Margrete Gøye
- Mette Gøye
- Pernille Gøye
Fru Pernille Gøye var gift to gange. Hendes første husbond hed Anders Ebbissøn til Rubierge Gaard, og de havde to børn sammen.
- Ebbe Anderssøn
- Mette Andersdaatter
Siden fik hun (til husbond) hr Byrge Trolle, som var hr Jacob Troldis søn af Lillø, og de havde ingen børn sammen.
Fru Sophia Gøyes husbond hed hr Mogens Bilde til Svanholm, og de havde ingen børn sammen.
Fru Mette Gøyes husbond hed hr Johan Oxe til Nielstrup, og de havde 12 børn sammen, som hed:
Sønner
- Peder Oxe
- Eskel Oxe
- Torben Oxe
- Johan Oxe
- Albret Oxe
Døtre
- Mette Oxe
- Anne Oxe
- Pernille Oxe
- Sicille Oxe
- Eline Oxe
- Johanne Oxe
Fru Eline Gøyes husbond hed hr Maurits Oluffsøn til Bollerup, og de havde tre børn sammen, to sønner og en datter, som var
Oluff Mauritssøn
N. Mauritssøn
Mette Mauritsdatter
Med den anden hustru, fru Margrette Sture, havde salig hr Mogens Gøye disse børn:
Sønner
- Christoffer Gøye
- Falck Gøye
- Erick Gøye
Døtre
- Mette Gøye
- Ide Gøye
- Hellevig Gøye
- Pollite Gøye
- Anne Gøye
- Margrete Gøye
Christoffer Gøye til Affuindsbierge’s hustru hedder fru Biritte Bøller, Erick Bøllers datter til Overby, og de havde en søn sammen, som hed Mogens Gøye.
Falck Gøye af Skiersø’s hustru hed fru Ide Ulfstand, og hun var hr Truet Gregersøns datter til Torup, og de havde to sønner og to døtre sammen.
Sønner
- Mogens Gøye
- Falck Gøye
Døtre
- Margrete Gøye
- Mette Gøye
Fru Mette Gøyes husbond hedder Jost Høg af Wang, og de havde to børn sammen:
Jacob Høg
Margrette Høg.
Fru Ide Gøyes husbond hed Otte Rosenkrants til Næsby, og de havde fem børn sammen:
Sønner
- Mogens Rosenkrants
- Otte Rosenkrants.
Døtre
- Sophia Rosenkrants
- Margrete Rosenkrants
- Biritte Rosenkrants.
Fru Helleuig Gøyes husbond hed Otte Gyldenstiern til Iffuersnes, og med ham havde hun et barn, som hedder:
Karine Gyldenstiern.
Af salig hr Mogens Gøyes børn lever kun ærlige og velbyrdige Christoffer Gøye til Affuendsbierge og fru Helleuig, salig fru Biritits arvinge, som lod deres kære søsters, fru Biritte Gøyes lig, ærligt og kristeligt begrave i Herlufsholm Kirke, ved sin salig husbond, hr Herluf Trolde, den 12. september anno domini 1574.
Ved den begravelse var mange adelspersoner, herremænd, junkere, fruer og jomfruer. Ligeledes klerke, borgere, borgersker og bønder, som alle sammen sørgede over, at de havde mistet så tro en hjælpsom, godvillig og på alle måder from ven, som ville gavne alle og skade ingen.
Fru Birittis opdragelse.
Da salig fru Biritte Gøyes moder var død, sendte salig hr Mogens Gøye sin datter til Ring Kloster for at hun skulle optugtes i gudsfrygt, fromhed og høviskhed sammen med andre gode mænds børn, som fandtes på den tid.
Thi sådanne jomfruklostre var fra begyndelsen ordinerede og skikkede til, at de skulle være jomfruskoler, i hvilke unge jomfruer kunne opdrages i gudfrygtighed, tugtighed og høviskhed.
Derefter kom fru Biritte hjem til sin fader igen, efter at han havde giftet sig igen og fået ærlige, velbyrdige og salige fru Margrete Sture til hustru, som siden i moders sted opdrog salig fru Biritte som sit eget barn, og fru Biritte var hende lydig og underdanig som sin kære moder. Derefter kom fru Biritte til sin salig søster fru Sophia Gøye, og hun fulgte hende udenlands og blev hos hende, indtil hun døde fra hende.
Da Gud nu havde kaldt salig fru Sophia til sig, kom fru Biritte til sin søster, salig fru Eline Gøye, hr Maurits Oluffsøns hustru, ærlige, velbyrdige og salig Oloff Mauritssøns moder. Siden kom salig fru Biritte til højbårne og salig fyrstinde dronning Dorothea, hvor hun var i stor agt og ære for sin forstand, høviskhed og skikkelighed i alle måder. Kort sagt: Fru Birittis opdragelse har været i hendes jomfrudom sådan, at hendes ord, lader og gerninger fulgtes ad, så at hver mand priste hende for hendes gudsfrygtighed, høviske sæder, venlige omgængelse, tugtige tale, dannethed og fromhed i alle måder, så at andre jomfruer måtte vel se et godt exempel i hende. Ja lige som hun var født af gode, gudfrygtige og fromme forældre, så levede hun selv op til den stand, hun var kommen af.
Fru Birittis levned
Da frue Biritte var opdraget i gudfrygtighed og fromhed i alle måder, gav hun sig efter sine venners råd ind i ægteskab med den ærlige, velbyrdige og salig hr Herluf Trolde, ridder til Herlufsholm, som var ærlige velbyrdige og salig hr Jacob Troldis til Lildø’s søn, og hun levede med ham i enogtyve år, hvilket svarede til en tredjedel af hendes levetid, som var 63 år. Med denne sin mand levede hun gudfrygtigt, ærligt, kærligt og venligt på alle måder.
Da de først var kommet sammen, vedtog de at tjene Gud i enighed og gav dermed andre, som omgikkes dem, et godt exempel. Thi de vidste vel, at de som kommer overens i gudsfrygt, de har lagt en fast grundvold til mange andre dyder, og en kristelig omgængelse og overbærenhed. Derfor siger Salomon ikke forgæves: Herrens frygt (frygt for Herren) er den ypperste visdom. Denne gudfrygtighed beviste salig hr Herluf Trolde og fru Biritte Gøye på mange måder og især derved, at de i deres velmagt, af begges vilje og samtykke stiftede den fri skole Herluffsholm, i hvilken ungdommen af adelen og andre kunne optugtes til Guds ære og deres fædreland til bedste. Og nu er der allerede i disse forgangne otte år opdraget mange fine personer, og ligeledes findes der mange her tilstede, som er bemærkelsesværdigt fremme i deres ungdoms lærdom. Hvorfor jeg håber, at salig hr Herluff Troldis og frue Birittis arvinger, slægt og byrd skulle vel håndhæve, fremme og forbedre samme fri skole til det bedste.
På den samme baggrund levede hr Herluff og fru Biritte sådan med alle, at hver mand priste og ærede dem. Især beviste de sig rundhåndede mod Guds ords tjenere (præster) og fattige folk som de altid satte pris på og gjorde til gode. De behandlede deres tjenere på en sådan måde, at ingen ville gerne fra dem, men hellere være hos dem. Kort sagt: de levede sådan sammen og viste sig mod alle, som Guds børn burde gøre.
Da salig hr Herluff Trolde var død fra salig fru Biritte, levede hun efter hans død i sit enkesæde på niende år, og hele tiden opførte hun sig sådan, at de bedste fruer og jomfruer gerne ville omgåes og være hos hende. Hun optugtede og opdrog mange høviske jomfruer, og hun giftede dem ærligt og vel fra sig.
Hun har også hjulpet mange fattige piger, som tjente hos hende.
Indimellem har hun også haft sit kors af Guds gode og vise råd, som med sit faderlige ris holder sine børn i frygt. Og hun har tit været så alvorligt syg, at ingen har ment, at hun skulle overleve. Ja meget sygdom har været for hende som en tugtemester, der lærte hende den rette kunst at dø kristeligt og godt. Thi den, som ikke ofte trues med korset og har prøvet dødens angreb, han er utålmodig, når døden kommer for alvor og ved ikke, hvordan han skal tage imod døden.
Jeg vil ikke opregne, hvad hun detaljeret har givet til skoler og hospital, henholdsvis i Roskilde, Helsingør, Nestued og andre steder, hvoraf der tages årligt rente til fattige skolebørns og andre fattiges underhold. Ja således har salig fru Biritte tilbragt sin tid igennem sin enkestand, som den hellige skrift lærer os, i bøn, ved at høre Guds ord og ved at udøve velgerninger over for fattige, ved at være forstandig i sit regimente, i kyskhed, i fromhed mod alle.
Og altid optrådte hun på denne vis, både mens hendes kære husbond levede og senere, at hver dag når hun gik til bords, da stod hun og hendes jomfruer, og andre som var til stede, hver på sin plads ved bordet, og læste til og fra bords, og straks når de var sat til bords, begyndte en ung dreng (som fik sin føde og ophold for dette arbejde) at læse et stykke af Bibelen. På samme måde læste de fra borde, og således havde hun tit ladet Bibelen læse for sig til bordlæsning. Tre dage før hun fik sin dødelige sygdom, blev bibelen læst sidste gang ved bordet. Da sagde hun til sin skriver: Mikkel, nu har vi atter fået ende på vor Bibel, nu bestemmer Gud, hvem der skal tage fat på den igen. Således havde den fromme frue altid døden i tankerne, hvilken tanke holder mennesket hårdt i gudsfrygt, så man ikke skal henfalde til adskillige synder, således som den vise mand Syracides siger: Hvad end du siger eller gør, husk dine sidste dage, så du ikke synder.
Om salige fru Birittis endeligt
Lørdagen næst efter Sct. Mariæ Magdalenæ dag i dette år, da man skriver 1574, blev salig fru Biritte Gøye hastigt syg med stor ve og sting over hele kroppen, og hun forstod vel straks, at tiden var kommet, da hun skulle skilles fra denne verden. Derfor beredte hun sig til døden kristeligt og frimodigt, som hun tidligere havde gjort ved sine store sygdomme. Og her vil jeg opregne et af tegnene på hendes frimodighed, som andre kan bruge som eksempel.
For hen ved seks år siden var hun så syg i Kiøbenhaffn på sin gård, at ingen troede, at hun ville overleve blot én dag. Da gik frem til hende en ærlig, from kvinde (som nu er salig med Gud) nemlig Lizabeth, borgmester Marcus Hess’s hustru, og sagde til hende: Kære fru Biritte, jeg kan ikke dølge for eder, hvad vi ser for vore øjne. Kære frue Biritte, vær tålmodig og indgiv eder inderligt til Gud. Thi eders tid er kommet, da I skal herfra. Da blev fru Biritte meget glad og frimodig og sagde til Lizabeth Marcus Hess’s, at nu er jeg glad for, at det er kommet så nær for mig, at jeg skal fra denne svigefulde verden, Gud være lovet evindeligt. Og gav med mange ord sin frimodighed og glæde til kende. Da sagde Lisabeth til hende, ak kære fru Biritte, hvorlunde kunne I være så glad? Eftersom alle mennesker gruer for døden, og ingen vil gerne dø. Guds søn selv, den stærke kæmpe gruede for døden, så han svedte blodig sved, så at bloddråber flød ned ad hans ansigt på jorden. Da svarede fru Biritte frimodigt og sagde: At Guds søn min kære Jesus Christus gruede for døden og svedte blodig sved er ikke et under. Fordi han havde en stor byrde på sig, han havde alle vore synder på sig, som han med sin død skulle betale for og formilde dermed Guds grumme vrede, og forlige os arme syndere med sin himmelske fader, så måtte han vel grue for døden, som havde så stor en byrde på sig. Men jeg glæder mig, for min byrde er taget af mig og lagt på min kære frelser Jesus Christus. For hans skyld får jeg mine synders forladelse og en barmhjertig fader i himmelen og en sikker forjættelse om det evige liv efter denne naturlige død. Han sagde til røveren på korset: I dag skal du være med mig i Himmerige. Han siger til mig i sit hellige ord: Den, som tror på mig, han skal have det evige liv. Dette er mine vilkår, hvorfor skulle jeg grue og frygte for døden? Dette hørte mange, som stod ved sengen.
Heraf kan jeg vel også gætte hvor frimodig hun på det sidste har været over for døden. Da salig fru Biritte nu var blevet så alvorligt syg, lod hun sin sjælesørger, mester Hans Mickelssøn, kalde til sig og hørte af ham trøstende sentenser fra skriften, men når han nævnte en sentens, da havde hun en anden, ja mange, hvormed hun trøstede sig.
Søndagen derefter modtog hun Jesu Christi legemes og blods sakramente til en besegling på Guds nåde og barmhjertighed og på det evige livs forjættelse. Straks derefter lod hun kalde til sig ærlig, velbyrdig og gudfrygtig fru Anne Hardenberg, salig Oluff Mauritssøns efterleverske, og fru Anne Holck. Hun betænkte også sine jomfruer og tjenere og rådede dem til gudsfrygt, og dermed opgav hun tankerne om denne verden og beredte sig til døden.
Mandag derefter kom doktor Hans Philippus til hende og gav gode råd, men ingen råd duer imod døden uden Guds nåde ved Jesus Christus, som hun fuldkommen hengav sig til. Natten derefter, da tiden var nær, at hun skulle fra denne verden, lod hun sine jomfruer kalde til sig, sagde dem god nat og rådede dem til gudsfrygt, og derefter gentagne gange befalede hun sin sjæl i den almægtigste Guds hånd. Og lidt efter opgav hun sagtmodigt sin ånd og hensov i Herren den 25. juli. Så vi har ingen tvivl om hendes salighed, thi hun levede gudfrygtigt og døde i vor Herre Jesus Christi rette påkaldelse. Gud give os alle sin nåde, så at vi må leve sådan, at vi kan dø christeligt,
AMEN.