Rygtet vil vide…en tredje trolovelse?

Af Karen Margrethe Høskuldsson

Birgitte Gøye skulle ifølge Herluf Trolles nevø, historikeren Arild Huitfeldt,¹ Arild Huitfeldt (1546-1609). Adelsmand og historiker. Var forstander/skoleherre på Herlufsholm 1583-1609.
have været trolovet endnu en gang ud over de to gange, der kan bevises med dokumenter. Man ved, at hun blev trolovet med Jesper Daa² Jesper Daa, efter 1492-1562.
omkring 1525, mens hun var barn eller i hvert fald endnu umyndig. Denne trolovelse blev ophævet ved Universitetsdommen i 1540, et dokument der stadig er bevaret. I 1544 blev hun gift med Herluf Trolle og må være blevet trolovet med ham samme år – altså to trolovelser i alt. Men der må være opstået et rygte om en tredje trolovelse, der skulle være indgået omkring 1529; altså endnu inden trolovelsen med Jesper Daa var ophævet ved dom. Om rygtet er opstået så tidligt som 1529, eller det først er den senere historie skrivning, der har startet det, er uvist.

Den nye biskop i Roskilde

I 1529 var pavekirkens magt i fuld gang med at skrumpe i Danmark, hvor reformtanker ulmede selv i katolske kredse, og Luthers lære blev prædiket af Hans Tausen.³ Hans Tausen, 1494-1561. Bliver som luthersk prædikant hentet til København af Frederik I i 1529.
Kongen, Frederik I, udpegede adelsmanden Jacob Rønnow⁴ Jacob/Joachim Rønnow, 1500-1542. Udnævnes i 1529 af Frederik I til biskop i Roskilde Stift.
til biskop i Roskilde og modtog til gengæld det beløb, Paven normalt ville have modtaget for sådan en udnævnelse. Navnet, Jacob, blev ændret til Joachim. Han har tilsyneladende ikke haft nogen teologisk uddannelse med sig ind i bispeværdigheden, og han blev heller aldrig bispeviet; han var biskop electus⁵ electus” betyder ”valgt”.
og som biskop medlem af Rigsrådet med bispegårde i flere byer.

Allerede ved Joachim Rønnows udnævnelse til biskop blev der talt om hans planer om at gifte sig. Tidsmæssigt faldt dette sammen med, at Birgitte Gøyes fæstegave blev sendt tilbage til Jesper Daa som et kraftigt signal om, at deres trolovelse ikke havde nogen fremtid. De to begivenheder er åbenbart blevet sat i forbindelse med hinanden, og der er blevet gættet på, at Joachim Rønnows giftetanker gik i retning af Birgitte Gøye.⁶ Poul Helgesen: Skibykrøniken, oversat fra latin af A. Heise. Rosenkilde og Bagger 1967. Note s. 141.

I bogen om Joachim Rønnow bruger Hans Knudsen Arild Huitfeldt som kilde til, at der skulle være indgået en ”forlovelse” mellem Birgitte Gøye og Joachim Rønnow, og at de skulle have lært hinanden at kende ved dronningens hof, hvor Birgitte Gøye var hofdame.⁷ Hans Knudsen: Joachim Rønnow, udvalgt Biskop til Rieskilde: et Bidrag til Oplysning af Fædrelandets Historie i Reformationstiden, Den Gyldendalske Boghandlings Forlag, 1840 s. 23

”Min kære svoger”

Birgitte Gøyes far, Rigshofmesteren Mogens Gøye, der var blevet lutheraner og var venligt stemt over for Hans Tausen, kendte Joachim Rønnow, der allerede i 1529 gav Mogens Gøye og dennes arvinger patronatsretten⁸ Patronatsret vil sige ansvaret for kirken som bygning, der lå på slægtens jord, retten til at ansætte en præst efter eget valg og pligten til at aflønne ham.
over Græse Kirke⁹ Joachim Rønnow, s. 70-71
^{, 10} A. Thiset for Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende Brevuddrag, F. Hegel & Søn, 1892. s. 285
og betegnede ham som sin ”kære svoger”.¹¹ Joachim Rønnow, s. 24 og 45
Herregården Græse var et af de godser, Mogens Gøye ejede jure uxoris¹² Jure uxoris betyder, at det egentlig er hans hustrus, men han har rettighederne over det på hendes vegne.
under ægteskabet med Birgitte Gøyes mor, Mette Albrechtsdatter Bydelsbak, og den var en del af Birgitte Gøyes arv efter moderen.

Hans Knudsen anfører, at når Joachim Rønnow kalder Mogens Gøye for ”svoger”, så betyder det også ”svigerfar”¹³ Ibid
. At begrænse betydningens mulighed til den umiddelbare svigerfamilie må nok betegnes som en meget snæver oversættelse. Forfatteren vil hellere tolke ”svoger” som ”et mandligt medlem af den gennem giftermål udvidede familierelation”, hvilket ikke behøver at relatere til ægtefællens allernærmeste familie.

Hans Knudsen gør opmærksom på, at hvis der virkelig skulle være indgået en trolovelse mellem Birgitte Gøye og Joachim Rønnow omkring 1529, så kunne man forvente at kende til en dokumenteret ophævelse af den, og sådan et dokument kendes ikke.¹⁴ Joachim Rønnow, s. 24
Her kunne man så indvende, at en ophævelse af sådan en trolovelse er unødig, hvis den ene part dør, før der kan være bryllup. Joachim Rønnow blev fængslet sammen med landets øvrige biskopper i 1536, men i modsætning til de andre blev han ikke løsladt igen, og han døde i fangenskab i 1542. Det ville så være den naturlige ende på en eventuel trolovelse.

Hvad der taler imod rygtet om en trolovelse mellem Birgitte Gøye og Joachim Rønnow er, at Birgitte Gøyes trolovelse med Jesper Daa først blev ophævet ved dom i 1540, så en trolovelse mellem Birgitte Gøye og Joachim Rønnow omkring 1529 ville være det rene bigami, da en trolovelse var lige så juridisk bindende som et ægteskab. Universitetsdommen satte Birgitte Gøye fri til at gifte sig med en anden end Jesper Daa, men en trolovelse mellem hende og Joachim Rønnow på det tidspunkt betragtes af forfatteren som utænkelig, i og med at Joachim Rønnow på det tidspunkt – og resten af sit liv – var fængslet.

Forskellige fortællinger om 1533

Fire år efter returneringen af Jesper Daas trolovelsesgave, nemlig 14. juni 1533, var Hans Tausen stævnet for Rigsrådet på Københavns rådhus, hvor Joachim Rønnow talte på biskoppernes vegne. Anklagen lød blandt andet på kætteri og fornærmende biskopomtale i forbindelse med prædikener i Københavns kirker. Alene kætteriet var ifølge de verdslige medlemmer af Rigsrådet nok til en dødsdom, men ansporet af en rasende folkemængde blev dødsdommen strøget og ændret til forvisning fra Sjælland og Skåne samt forbud mod at skrive og trykke bøger.¹⁵ Skibykrøniken, noter s. 162-163.
Folkemængden var stadig i oprør, og Hans Tausen måtte i rollen som beskytter følge Joachim Rønnow hjem til den københavnske bispegård.¹⁶ Ibid.

Efterfølgende har Joachim Rønnow ifølge Poul Helgesen¹⁷ Poul Helgesen(1485- efter 1534. Han var først munk, så interesseret i reform tanker og siden meget kritisk over for lutheranere. Forfatter til Skibykrøniken.
; haft samtaler med Mogens Gøye og en af hans døtre,¹⁸ Skibykrøniken, note s. 165.
hvorpå Joachim Rønnow alligevel tillod Hans Tausen at virke på Sjælland. Hvilken af Mogens Gøyes døtre, der skulle have deltaget i påvirkningen af Joachim Rønnow, er der lidt delte meninger om. Poul Helgesen skriver, at det var Sophie Gøye, som Joachim Rønnow havde ”fattet kærlighed til”.¹⁹ Ibid.
Navnet ”Sophie” er dog på et senere tidspunkt overstreget i manuskriptet. Det ville også være lidt akavet, hvis sætningen skal forstås sådan, at Joachim Rønnow skulle nære voldsomt amourøse følelser for Sophie Gøye, for i 1533 var hun allerede gift med en anden.

Arild Huitfeldt beskriver Joachim Rønnows ændrede beslutning vedrørende Hans Tausen som et resultat af Mogens Gøyes pres. Ingen af hans døtre nævnes som værende til stede. Men Mogens Gøye fik det, som han ville have det, ”… thi Bisp Rønnow skulde haft hans Daatter Jomfru Birgitte Gøe …”.²⁰ Arild Huitfeldt, Danmarckis Rigis Krønicke, Bind 2, København 1652, s.1402
Ved sin død i 1609 var Arild Huitfeld åbenbart tilpas sikker til at efterlade sig oplysningen på skrift: på et tidspunkt før 1533 skulle der have været planer om at forene Birgitte Gøye og Joachim Rønnow. Poul Helgesen var som forfatter til Skibykrønniken tidsmæssigt meget tættere på begivenhederne i 1533, da han ikke skrev noget senere end 1534, hvor han forsvandt sporløst.

En mulig forklaring på svogerskabet

Trods den senere overstregning af fornavnet Sophie i Poul Helgesens manuskript, kan det alligevel godt have været Sophie Gøye, Joachim Rønnow ”havde fattet kærlighed til”, hvis man læser denne kærlighed som omsorg for et familiemedlem i stedet for som en romantisk kærlighed. Sophie Gøye kunne nemlig godt være nøglen til svogerskabet mellem Mogens Gøye og Joachim Rønnow.

Sophie Gøye blev i 1524 gift med Mogens Pedersen Bille, der var bror til Knud Pedersen Bille. Knud Pedersen Billes første hustru var Birgitte Markvartsdatter Rønnow, søster til Joachim Rønnow. Så med brødrene Bille som mellemled kan der etableres en familie forbindelse mellem Joachim Rønnow og Mogens Gøye – helt uden at tildele Birgitte Gøye en tredje trolovelse.

Forfatteren har en fornemmelse af, at rygtet om en trolovelsesplaner mellem Birgitte Gøye og Joachim Rønnow er og bliver rygter, baseret på et meget usikkert grundlag. Joachim Rønnow kunne forud for sin indsættelse som biskop sagtens have haft planer om at gifte sig. Forfatteren anser det for sandsynligt, at planerne i så fald kunne have været rettet mod en helt anden adelsdame, nemlig Anne Ovesdatter Lunge,²¹ Anne Ovesdatter Lunge (Dyre). Hun blev formodentlig født et sted mellem 1505 og 1510. Dødsåret er ukendt. Hun skal have været nonne i enten Dalum Kloster eller Maribo Kloster. Kilde: finnholbek.dk
. Klosteropholdet kan dog også tolkes som et ophold i barneårene, svarende til Birgitte Gøyes opvækst. der formodes at have været nogenlunde jævnaldrende med Birgitte Gøye og lige som hende have mistet sin mor tidligt og derpå fået en stedmor. Anne Ovesdatter Lunge traf som 16-årig Joachim Rønnow,²² Marius Kristensen, Gamle navne. Spredte iagttagelser og overvejelser. Lindhardt og Ringhof, 1938,2021. ”Flores og Blanceflor”.
der på det tidspunkt endnu hed Jakob til fornavn og måtte forventes at skulle leve som almindelig adelsmand og godsejer resten af sine dage. De to blev aldrig gift, men de blev forældre til sønnen Floris Jakobsen Rønnow.²³ Floris Jakobsen Rønnow, fødselsåret er ukendt, men han døde i 1600. Kilde: finnholbek.dk

---

Noter:

[1] Arild Huitfeldt (1546-1609). Adelsmand og historiker. Var forstander/skoleherre på Herlufsholm 1583-1609.

[2] Jesper Daa, efter 1492-1562.

[3] Hans Tausen, 1494-1561. Bliver som luthersk prædikant hentet til København af Frederik I i 1529.

[4] Jacob/Joachim Rønnow, 1500-1542. Udnævnes i 1529 af Frederik I til biskop i Roskilde Stift.

[5]” electus” betyder ”valgt”.

[6] Poul Helgesen: Skibykrøniken, oversat fra latin af A. Heise. Rosenkilde og Bagger 1967. Note s. 141.

[7] Hans Knudsen: Joachim Rønnow, udvalgt Biskop til Rieskilde: et Bidrag til Oplysning af Fædrelandets Historie i Reformationstiden, Den Gyldendalske Boghandlings Forlag, 1840 s. 23

[8] Patronatsret vil sige ansvaret for kirken som bygning, der lå på slægtens jord, retten til at ansætte en præst efter eget valg og pligten til at aflønne ham.

[9]  Joachim Rønnow, s. 70-71

[10] A. Thiset for Det Kongelige Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Fru Eline Gøyes Jordebog med tilhørende Brevuddrag, F. Hegel & Søn, 1892. s. 285

[11]  Joachim Rønnow, s. 24 og 45

[12] Jure uxoris betyder, at det egentlig er hans hustrus, men han har rettighederne over det på hendes vegne.

[13] Ibid

[14] Joachim Rønnow, s. 24

[15] Skibykrøniken, noter s. 162-163.

[16] Ibid.

[17] Poul Helgesen(1485- efter 1534. Han var først munk, så interesseret i reform tanker og siden meget kritisk over for lutheranere. Forfatter til Skibykrøniken.

[18] Skibykrøniken, note s. 165.

[19] Ibid.

[20] Arild Huitfeldt, Danmarckis Rigis Krønicke, Bind 2, København 1652, s.1402

[21] Anne Ovesdatter Lunge (Dyre). Hun blev formodentlig født et sted mellem 1505 og 1510. Dødsåret er ukendt. Hun skal have været nonne i enten Dalum Kloster eller Maribo Kloster. Kilde: finnholbek.dk .
Klosteropholdet kan dog også tolkes som et ophold i barneårene, svarende til Birgitte Gøyes opvækst.

[22] Marius Kristensen, Gamle navne. Spredte iagttagelser og overvejelser. Lindhardt og Ringhof, 1938,2021. ”Flores og Blanceflor”.

[23] Floris Jakobsen Rønnow, fødselsåret er ukendt, men han døde i 1600. Kilde: finnholbek.dk