Birgitte Gøyes bøger

Af Susanne Outzen

Birgitte Gøye og Herluf Trolle grundlægger Herlufsholm Skole d. 23. maj og efterfølgende skænker Birgitte Gøye en del af parrets egne bøger til skolen. Bøgerne kom her til at danne grundstammen i Herlufsholms senere berømte bibliotek, der ved hjælp af donationer fra elever, lærere, rektorer og forstandere kom til at rumme omkring 40.000 bøger, hvoraf en del er unika. Den gamle samling blev i 1966 solgt til Odense Universitetsbibliotek, hvor den nu opbevares. Stifterparrets bogsamling forblev dog på skolen. De 55 oprindelige bøger står som et konkret vidnesbyrd om skolens stiftere og er samtidig tidsmæssigt enestående som skolebibliotek. De er tillige én af kun tre-fire bogsamlinger fra renæssancetiden, der fortsat er bevaret samlet her i landet, og er dermed også en vigtig del af vores fælles kulturarv.

Hvem ejede bøger i renæssancen?

I Norden var det, ligesom i det øvrige Europa, hele middelalderen igennem væsentligst kirkens mænd, der optrådte som bogsamlere, men desværre kendes middelalderens danske privatbiblioteker kun i yderst ringe omfang. I bevarede klosterregistraturer, testamenter og inventarier findes nu og da blandt det øvrige også registreret bøger, men nogen egentlig oversigt over bogsamlinger giver de ikke. Det bevarede materiale er endvidere så fragmentarisk, at man ikke er i stand til at danne sig et realistisk billede af tidens bogsamlervirksomhed. Fra middelalderens slutning kendes imidlertid flere gejstlige privatbiblioteker. Den fyldigste danske bogfortegnelse, der er bevaret fra den sene middelalder, er en liste fra Domkapitlet i Slesvig 1519. Biblioteket her omfattede op imod 200 bind; hovedsageligt trykte bøger. Hvad lægfolk har ejet af bøger må have været ubetydeligt kvantitativt set. Der kendes kun spredte levn og få skriftlige vidnesbyrd til belysning af dette, og i intet tilfælde synes der at være tale om egentlige private biblioteker.

Bogtrykkerkunstens opfindelse ved midten af 1400-tallet satte dog et afgørende skel, særligt med hensyn til samlingernes størrelsesmæssige muligheder. I løbet af 1500-tallet grundlagdes der rundt om i Europa flere store privatbiblioteker, som for en dels vedkommende senere dannede grundstammen i nogle af verdens mest berømte biblioteker. Denne tendens kan ligeledes følges i Danmark, hvor flere samlinger nød europæisk ry.

Desværre er de fleste af 1500-tallets privatbiblioteker allerede tidligt gået til grunde eller blevet splittet for alle vinde på grund af for eksempel arv eller plyndring. Et kendetegnende træk for denne periode viser sig således at være at det nu, i modsætning til tidligere, først og fremmest var adelsmænd og videnskabsdyrkere, der optrådte som bogsamlere i større format.

Danske adelsbiblioteker i 1500-tallet

Det er kun ganske få danske privatbiblioteker fra tiden før 1600, man har et reelt kendskab til, og desværre er publikationerne vedrørende disse ret uanselige. En oversigt over danske privatbiblioteker fra 1500- og 1600-tallet fås hovedsageligt i Lauritz Nielsens Danske privatbiblioteker gennem tiderne bind 1 samt Otto Waldes Studier i äldre dansk biblioteks historia. Viden om og lokalisering af biblioteker fra 1500-tallet fås gennem konkrete undersøgelser af de bevarede bøger.

Blandt den danske adel i 1500-tallet var en række kultiverede og videnskabeligt uddannede mænd, hvis rigdom satte dem i stand til at optræde som mæcener for kunstnere. Et forhold hvorom talrige dedikationer i tidens bøger bærer vidne. Til denne kreds hørte blandt andre kansleren Johan Friis (1494-1570), hans efterfølger kansler Niels Kaas (1534-1594), der både støttede Tycho Brahe (1546-1601), Anders Sørensen Vedel (1542-1616) og rigshofmester Peder Oxe (1520-1575). Det må anses for sandsynligt, at disse mænd selv har ejet større bogsamlinger. Spredt om i Europa findes da også bøger med deres ejermærker, men noget egentligt kendskab til deres samlinger har man ikke.

Andre adelige biblioteker har man et langt større kendskab til. I såvel danske som tyske bogsamlinger er påtruffet bøger tilhørende blandt andre Jørgen Gyldenstierne (d. 1551), rigsråd Erik Krabbe til Bustrup (1510-1564), slægten Brockenhuus, rigsråd Jacob Ulfeld den ældre (d. 1593) og sønnen rigskansler Jacob Ulfeld den yngre. Det største danske adelsbibliotek i 1500-tallet tilhørte Henrik Rantzau (1526-1598), der var statholder i Slesvig-Holsten. Hans bibliotek rummede omkring 6.500 bind, deriblandt mange samlingsbind, samt en mængde småskrifter, der var opstillet på Henrik Rantzaus hovedgods, Breitenburg, i en dertil indrettet pragtbygning. Desværre blev Henrik Rantzaus bibliotek plyndret af kejserlige tropper i 1627 under Trediveårskrigen. Selvom mange af bøgerne gik tabt, findes adskillige stadig bevaret på biblioteker og i privatsamlinger rundt om i Europa og Skandinavien.

Danske præstebiblioteker i 1500-tallet

Gejstlige biblioteker af tilsvarende karakter som de middelalderlige katolske forekommer ikke i renæssancen. I Kirkeordinansen af 1537 var det foreskrevet, at sognepræsterne skulle besidde visse bøger, der ansås for nødvendige for at bestride deres embedsgerning på fyldestgørende vis. Det var foruden Bibelen og forskellige officielle håndbøger væsentligst kateketiske (kommenterende) og homiletiske (diskuterende) værker af Martin Luther, Philip Melancthon og andre reformatoriske forfattere. Kun få præster, hvis biblioteker er registreret, har ejet en efter tidens forhold nogenlunde fyldig bogsamling. De største var hovedsageligt på omkring 35 bind, mens de fleste var på under 20 bind. Indholdet bestod hovedsageligt af teologisk og opbyggelig litteratur på latin.

Det største danske, samlede præstebibliotek fra 1500-tallet har tilhørt sognepræst og provst i Nykøbing Falster Peder Sørensen Hasling (ca. 1520-1588) – på latin kaldet Petrus Severini Lollandius. Den velbevarede bogsamling er på i alt 234 bind og opbevares i dag på Sjællands Stiftsbibliotek. Peder Sørensen levede i tiden omkring reformationen og at dømme efter bogsamlingens litterære indhold, var han meget optaget af de nye kirkelige ideer og tanker ude i Europa. Størstedelen af bogsamlingens værker er forfattet af personer fra kredsen omkring Martin Luther og Philip Melanthon.

Under de svenske felttog i 1600-tallet kom Sverige i besiddelse af de dyrebareste og mest velforsynede biblioteker, som fandtes i Polen, Tyskland, Østrig og Danmark på den tid. I Danmark var det især de velforsynede slots- og herregårdsbiblioteker, der blev et kærkommet bytte for den svenske overmagt. Størstedelen af bøgerne kom til at indgå i Sveriges universitetsbiblioteker, men også en del svenske herregårdsbiblioteker indeholder betydelige samlinger af disse litterære krigbytter.

Birgitte Gøye og Herluf Trolles Bibliotek

D. 26. maj 1565 fik Herluf Trolle og Birgitte Gøye en kongelig stadfæstelse af skolens oprettelse. I adskillige af parrets bøger er skrevet følgende anmærkning dateret til samme med datering dag som den kongelige stadfæstelse: ”Hic liber à præstantissima foemina Domina Birgitta Gøye: datus est librae Herlofsholmensi scholae: quam cum clarissimo viro, pyssime memoriae, Domino Hermalao Trolle, equite aurato, charissimo, suo marito, ex haeraditarys suis bonis, arrurate fundauit et aperiri fecit. Anno nobis parte salutis MDLXV mensis Mai die 26.” (Denne bog blev skænket af den meget udmærkede kvinde, fru B G til Herlufsholms skoles bibliotek. Dette (bibliotek) grundlagde hun med omhu og åbnede (det) sammen med sin højtberømte mand – i from erindring – hr. Herluf Trolle, forgyldt ridder, sin kæreste ægtemand, på grundlag af hans arvede formue. I år 1565 den 26. maj).

Nøjagtig hvor mange bøger Birgitte Gøye og Herluf Trolle har ejet vides ikke. Antallet af bøger, der overgik til skolen, kendes heller ikke med bestemthed. Det anslås, at der var tale om cirka 50 bind, hvoraf flere var samlebind det vil sige flere skrifter samlet i ét bind. I dag rummer samlingen 52 bind, hvoraf 43 med sikkerhed kan henføres til Birgitte Gøye og Herluf Trolle. Dertil kommer, at en del af de bøger parret ejede aldrig er indgået som en del af biblioteket, men blev foræret bort som gave eller gik i arv til familie og venner efter Herluf Trolles og senere Birgitte Gøyes død.

I den korte periode Birgitte Gøye var forstander for skolen, 1565-1567, betalte hun for bogindkøb, idet hun overlod det til rektor Hans Mikkelsen (o. 1538-1601) at købe dem. I Birgittes regnskabsbog fra 1567 står: ”Thendt 20 betald Balldzer bogefører epther min fruis befalling for huis bøger mester Hans haffde tiill thenne dag vdtagit aff hanum tiil scholens behoff, ny daller vij daller 22 skilling.” Det fremgår imidlertid ikke af denne og en lignende regning, hvorvidt bøgerne var bestemt til biblioteket eller til skolens undervisning. Ligeledes blev der i 1585 indkøbt en gradual, det vil sige en salmebog med noder, for 7 mark og en latinsk bibel for 6 mark. Begge må imidlertid formodes at have været anvendt i undervisningen, da sådanne ikke findes i bogsamlingen.

Forskningshistorie

Bortset fra en specialeopgave på Danmarks Biblioteksskole fra 1975 af Torill Kruse Skov, er der ikke tidligere blevet udgivet en selvstændig fremstilling om Herlufsholms Biblioteks historie. I talrige publikationer om skolens historie er der som regel gjort rede for bibliotekets opståen og forholdene i nyere tid, men aldrig som et samlet og udførligt hele. Heller ikke Herluf Trolle og Birgitte Gøyes lille, men betydningsfulde privatbibliotek har været genstand for et dyberegående studium, hverken boghistorisk set eller med fokus på det litterære indhold. Bogsamlingen er imidlertid så betydelig, at den med rette omtales i bøger og artikler om renæssancebiblioteker; herunder særligt i Lauritz Nielsens Danske Privatbiblioteker gennem tiderne. Samlingen har fået lov til at leve sit eget ubemærkede liv, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med dens private status med stærkt begrænset offentlig adgang. Først med bogen Birgitte Gøye og Herluf Trolles bøger fra 2016 af Susanne Outzen og Karsten Christensen, er bøgerne blevet gennemgået grundigt og katalogiseret med henblik på samlingens historie, bogbind og anmærkninger i bøgerne.

Arbejdet med bøgerne har ikke afstedkommet sensationelle fund, men dog en række interessante nye iagttagelser. Et par af udgaverne er teknisk set unika, det vil sige, at de ikke hidtil er registreret i de internationale bog- og bibliotekskataloger. En enkelt af bøgerne, bind 2, er nu påvist at være det eneste kendte eksempel på en bog, der tidligere har tilhørt franciskanerklostret i Næstved. Som forsats i en anden er anvendt nogle sjældne trykte inkunabelblade fra Lübeck. I et bind har den kendte danske reformationsteolog Peder Palladius afskrevet et længere religiøst stykke til brug for Birgitte Gøye. Et titelblad har korrigeret den danske nationalbibliografi for en typografisk fejl. Undersøgelsen af bogbindene har bl.a. medført langt større klarhed over danske bogbinderværksteder og identifikation af mindst ét nyt omkring 1560.

Kataloger

Der er flere gange i Herlufsholms historie blevet udarbejdet kataloger over skolens bestand af biblioteksbøger.
Der findes efterretninger om, at Herluf Trolles nevø og daværende skoleherre Arild Huitfeldt i 1609 udfærdigede en fortegnelse over bibliotekets bøger, som på det tidspunkt bestod af 24 folianter, 14 kvarter og 30 oktaver, altså i alt 68 bind. Desværre er det ikke lykkedes at genfinde dette katalog, hvilket kunne have bidraget til at finde ud af, hvilke og hvor mange bøger Herluf Trolle og Birgitte Gøye oprindeligt forærede til skolen. Heriblandt måske nogle af de B.V. mærkede bøger, der almindeligvis regnes for at have været i parrets eje.
Der skal desuden have eksisteret et håndskrevet katalog fra 1673. Kataloget blev opbevaret i den bogsamling, som Peder Hansen Resen (1625-1688) forærede til Københavns Universitet, der på det tidspunkt holdt til i Rundetårn. Hele universitets bogsamling gik imidlertid tabt under Københavns brand i 1728. Kataloget nævnes intet sted i litteraturen om Herlufsholms historie, hvilket kan skyldes, at det ikke af arkiverne er fremgået, at der har eksisteret et katalog fra 1673, og at man ikke har været opmærksom på andre kilder.
Fra omkring 1765 skal have eksisteret et katalog: Catalogus librorum illustris Scholæ Herlovianæ, uden navn og årstal, men omfattende 299 bind. Selve kataloget skal have omfattet 145 bøger og menes oprindeligt at have været skrevet af rektor Rasmus Werring (1730-47). Siden udarbejdede Rektor Johan Ludvig Bernth et appendiks omfattende 154 bind. Desværre synes også dette katalog at være gået tabt. Muligvis kan sidstnævnte katalog findes blandt håndskrifterne i Karen Brahes Bibliotek, idet der her findes en fortegnelse, Catalogus Librorum Illustris Scholæ herlovianæ, dedikeret til Karen Brahe Herlufsh. D. 5. octobr. Anno 1734. I fortegnelsen er registreret 138 bind. Den del på 145 bind af det ovennævnte katalog, som rektor Werring var ansvarlig for, er altså, hvad angår bindtal, så godt som lig fortegnelsen i Karen Brahes håndskrift fra 1734. Ligeledes taler de enslydende titler for, at der er tale om én og samme fortegnelse, og at Karen Brahes eksemplar er en kopi af betegnelsen, som var under udarbejdelse af rektor Werring.
Fra 1800-tallet findes flere fortegnelser, hvoraf den vigtigste i denne forbindelse er daværende rektor Christian Listovs katalog fra 1871.
Listovs katalog rummer i alt 54 bøger med i alt 78 skrifter. Af denne fortegnelse fremgår det, at i alt 20 folier, 12 kvarter og 13 oktaver, samt en af ukendt format, med sikkerhed var Herluf Trolles og Birgitte Gøyes egne bøger, da disse alle er mærkede med parrets våben og navne udenpå eller indvendig i bindet og eventuelt forsynet med årstal. På bindets inderside er ofte håndskreven tekst med våbenskjolde samt årstal navn eller Herluf Trolle og Birgitte Gøyes initialer. Årstallet ved den tilføjede tekst og årstallet udenpå bindet stemmer ikke altid overens. Det kan tyde på, at bøgerne er anskaffet ét år og tekst og/eller våbenskjold tilføjet nogle år senere. De resterende bøger tilskrives traditionelt også Herluf Trolle og Birgitte Gøye, men de er uden våben og navne. Alle de bøger man med sikkerhed ved har tilhørt Herluf Trolle og Birgitte Gøye bærer på ryggen mærket H.T. De sidste 8 bind er derimod mærket med B.V. (Bibliotheca Vetus) – et fællesmærke for alle de bøger skolen ejede før 1775. Meget tyder på, at mærkningen af bøgerne er sket nogenlunde samtidig med, at Otto Thott omkring 1777 til 1783 donerede mere end 5000 bind af sin private bogsamling til skolen. Donationen bestod mestendels af dubletter, hvoraf mange var kostbarheder, men han sørgede også for nyindkøb til skolen.

I flere af bindene i Herluf Trolle og Birgitte Gøyes bibliotek er flere skrifter bundet sammen. Det har været en mere økonomisk måde at klare indbindingen af for eksempel mindre skrifter på. I enkelte tilfælde ved man, at to skrifter altid har hørt naturligt sammen allerede fra trykkeriet, og derfor er blevet indbundet sammen, hvilket for eksempel gælder begge skrifter i bog 3. Det første titelblad er derfor heller ikke dækkende for hele bindet. Der er ikke gjort noget ekstraordinært for at adskille de enkelte skrifter.

Bøgerne er forsynet med et nummer og ofte også en stærkt forkortet titel på snittet i henhold til en eller flere ældre biblioteksopstillinger. Allerede i renæssancen var det almindeligt at opstille bøgerne med snittet udad og ikke som senere med bogryggen udad. Da bogtitlen ikke var gengivet andre steder end på titelbladet blev det derfor almindeligt at nummerere bøgerne for at kunne kende dem fra hinanden.

Bibliotekets litterære indhold

Bøgerne i Herluf Trolle og Birgitte Gøyes bogsamling er overvejende præget af teologisk, humanistisk og opbyggelig litteratur, men der er også en pæn andel af bøger om hovedsagelig tysk historie. Udvalget er typisk for sin tid, og bøgerne har været forholdsvis almindelige at finde i tidens biblioteker i midten af 1500-tallet. Der er ingen egentlige rariteter i samlingen, men omvendt er antallet af kendte, bevarede dubletter ikke overvældende.

Især den rigelige forekomst af skrifter forfattet af Martin Luther og Philip Melanthon synes at falde godt i tråd med parrets religiøse interesser og livssyn. Af andre betydningsfulde lutherske teologer skal nævnes Johann Bugenhagen, som særligt virkede ved opbygningen lutherske kirker blandt andet i Danmark samt Johann Brentz, der af Luther betegnedes som Tysklands første bibeludlægger.
De teologiske skrifter er centrale for den religiøse forståelse på denne tid, der endnu var en overgangsperiode fra katolicismen til protestantismen, hvor man behøvede foregangsmændenes tolkninger og retningslinier for den nye tro. Først nogle år senere blev det almindeligt at finde danske reformerte teologer i danske biblioteker. Umiddelbart overrasker det, at to af de absolut førende danske teologer Peder Palladius og Niels Hemmingsen ikke er repræsenteret. Måske skyldes dette, at de to var personlige bekendte af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. Det var måske ganske enkelt generelt uaktuelt at besidde personlige bekendtes dansksprogede bøger, når de kunne gå direkte til hovedkilden, for eksempel til Luthers skrifter?

Hovedparten af litteraturen er på tysk, mens kun et bind er på latin, der stadig var det fælles videnskabelige sprog. En del værker er oversat fra latin til tysk. Af dansksproget litteratur rummer samlingen kun Christian Pedersens oversættelse af Det nye Testamente trykt i Antwerpen i 1529.

Umiddelbart mangler der en væsentlig dansk bog i bogsamlingen, nemlig Christian 3.s Bibel fra 1550. Hele Bibelen foreligger her for første gang på dansk med Christiern Pedersen, Peder Palladius og Niels Hemmingsen som hovedoversættere. Af Niels Hemmingsens begravelsestale over Herluf Trolle i Herlufsholm Kirke den 15. juli 1565 fremgår det, at en Bibel rent faktisk var i parrets eje: ”Oc vaar det salige her Herluff Trollis daglige viss (vden naard det bleff hannem fortagit, met stor bestilling, paa Rigens oc Konningens vegne) at hand strax om Morgenen, effter hand haffde giort sin Bøn, Leste it Capittel eller tu vdi Bibelen, oc lige saa om Afftenen før at hand gick til Sengs.”

Bogsamlingen bærer i sit indhold præg af, at især de gammeltestamentlige Davids Salmer fra Salmernes Bog, de fem Mosebøger og Pauli breve, der har særlig betydning i luthersk kristendom, har betydet meget for Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Der er tillige en gedigen samling skrifter af Luther. Luthers skrifter befinder sig i et ’samlede værker’ I-XII fra årene 1539-1562.

Den indeholder en del prædikener og homiletik, dogmatiske lærebøger og forskellige skriftsamlinger af Det gamle testamente.
Oversigten viser en forholdsvis alsidigt sammensat bogsamling med hovedvægt på bibelstudiet. Samlingen viser en stor repræsentation af historiske skrifter og værker. Derudover har Det gamle Testamentes enkelte skifter, dogmatiske lærebøger samt prædikener været af betydning for parret.

Birgitte Gøye og Herluf Trolles personlige bøger

Ser man på anmærkninger i bøgerne og initialer på indbindingen, er det til en vis grad muligt at dele bogsamlingen i tre dele: 1. Herluf Trolles bøger, 2. Birgitte Gøyes bøger og 3. Parrets fælles bøger. Den sidste del – 21 bind i alt – er karakteriseret ved hovedsageligt at være uden Herluf Trolle og Birgitte Gøyes navnetræk, men kan relateres til parret på anden vis.

I 1500-tallet var det overvejende adelsmænd, der var uddannede og læste bøger. Adelskvinder fik sjældent mere end en nødtørftig boglig uddannelse, hvilket hovedsageligt bundede i den opfattelse, at kvinder overhovedet ikke burde lære at læse mere end højst nødvendigt. Kunne adelens kvinder læse Bibelen og salmebogen og endvidere føre regnskab, var det rigeligt. Birgitte Gøyes bøger har således også karakter af at være andagts- og bønnebøger, prædikener samt udlægninger af testamentlige skrifter og evangelierne. Naturligvis har hun også haft en Bibel. Den omtales i hendes ligprædiken, men er ikke bevaret.

Derimod var det adelsmanden, der som dreng og ung kom i latinskole og senere på universitetet og måske uddannelsesrejse. Det var derfor også adelsmanden, der kunne latin og samlede bøger, der ikke blot havde teologisk karakter. Den del af bogsamlingen, der kan knyttes til Herluf Trolle er derfor også langt mere alsidig end Birgitte Gøyes. Foruden flere teologiske og historiske værker har han interesseret sig mere specielt for kirkeret, pastoralteologi, dogmatik og homiletik.

Den sidste del, der vanskeligt kan relateres særligt til enten Herluf Trolle og Birgitte Gøye består af teologiske og historiske skrifter.

Dedikationer

I renæssancen, såvel som tiden forud, eksisterede begrebet litterær ophavsret ikke. Der var endvidere intet honorarer til digtere og forfattere. De måtte enten leve af egne midler eller, som skik var allerede i oldtidens Grækenland og Rom, leve af gaver fra fyrster og rigmænd, såkaldte mæcener. Som noget nyt blev det i den trykte bog hurtigt almindeligt med mere eller mindre overstrømmende dedikationer til de ædle givere. I dem takkede forfatterne for modtaget hjælp, eller de ønskede tilegnelserne læst som fordringer til at yde en sådan. På den tid krævede god tone, at opfordringerne blev efterkommet. Flere af Herluf Trolle og Birgitte Gøyes bøger indeholder dedikationer eller tilegnelser til flere af kongefamiliens medlemmer: Christian III, dronning Dorothea og Frederik II.

Tidligere ejere

I mange af renæssancens bøger er det første man møder, når de åbnes, en skriftlig anmærkning, som kan være en kilde til bogens historie eller bare en lille bid deraf. Sådanne antegnelser kan være én eller flere ejeres navne, hvem bogen er givet af – ofte med giverens navn og dennes forbindelse til modtageren – hvornår bogen er købt, dens pris og dato eller år for erhvervelsen.
Sådanne anmærkninger kan synes ubetydelige hver for sig, men samlet set kan mange af den slags i samme persons bibliotek kaste lys over ejerens liv i en vis periode, over hans virksomhed, hans venskabsforbindelser og måske tilmed over personens karakter. Man kan altså sammenstykke dele af en persons historie ud fra sådanne personlige anmærkninger.
Desuden kan anmærkningerne om givernavne eller tidligere ejere være en kilde til belysning af andre personers nu forsvundne og dermed ellers ukendte biblioteker.
I Birgitte Gøye og Herluf Trolles bibliotek er der flere eksempler på sådanne anmærkninger, der medvirker til at kaste lys over blandt andet parrets venskabelige forbindelser, men også om omstændigheder for en boggave. Dette ved vi, fordi det er skrevet på bindets inderside, på forsats- eller titelbladet. Enkelte af personerne mangler der oplysninger om, men i langt de fleste tilfælde hørte de alle til blandt tidens fremmeste personer.

Bøger blev anvendt som gaver i lighed med andre genstande venner og familiemedlemmer imellem og var kutyme blandt adelige og lærde. En særlig anledning, der tilsyneladende også blev brugt til netop boggaver, var nytåret. Denne skik blev også anvendt på Herlufsholm. Nytårsdag 1561 forærede Herluf Trolle Birgitte Gøye tre bøger, nemlig bøgerne kat.nr. 15, 39 og 41. Samme år forærede Herluf Trolle endnu to bøger til Birgitte Gøye, nemlig bøgerne kat.nr. 19 og 26.

Flere af bøgerne i Herluf Trolle og Birgitte Gøyes bibliotek har oprindelig været i andre personers eje. En lille del af samlingen, kat.nr. 13,14, 16, 17,18, 22 har tilhørt Birgitte Gøyes ældre søster Eline Gøye. Hvornår bøgerne er kommet i Herluf Trolle og Birgitte Gøyes eje er uvist, da der, på nær én, ikke er nogen anmærkninger fra deres hånd i bøgerne.

Liste med omtrentligt årstal for anskaffelse af bøger*
*I mange tilfælde gælder det som senest anskaffet dette år.

År	Antal	Kat. nr.	Sted	Bemærkninger
1547	2	10, 44	Helsingør	Indbundet dette år
1548	4	1,35, 38, 40	Helsingør	Jf. ekslibris, anmærkninger, indbindingsår
1549	2		Helsingør	Indbundet dette år
1550	3		Helsingør	Indbundet dette år
1553	2		Helsingør	Jf. anmærkninger
1554	8		Helsingør	Jf. ekslibris samt indbindingsår
1558	1		Roskilde	Indbundet dette år
1560	2		Roskilde/København	Jf. anmærkninger
1561	5		Roskilde/Kbh./Hillerødsholm	Jf. anmærkninger
1563	5		Roskilde/Kbh./Hillerødsholm	Jf. anmærkninger
1565	6		Herlufsholm	Jf. anmærkninger
1568	1		Næstved	Jf. anmærkninger

Som det fremgår af listen over omtrentlige anskaffelsesår er en stor del af samlingen blevet til i Helsingør i Herluf Trolles tid som lensmand på Krogen (1544-1554).