Birgitte Gjøes forbindelser til Næstved og omegn før 1560

Af Palle Birk Hansen

Det vil for mange læsere formodentlig være velkendt, at Frederik 2. i 1560 mageskiftede det Skovkloster, som Christian 3. havde konfiskeret ved Reformationen i 1536, med Hillerødsholm, som indtil da tilhørte Birgitte Gjøe og Herluf Trolle.

Kongen tilbød Skovkloster ved Næstved i bytte for Hillerødsholm. Hvilket førte til, at Skovkloster under de nye ejere i 1565 fik navneforandring til Herlufs-holm, selv om placeringen her er anderledes end ved Hillerød. Der er således ingen naturlig holm ved Susåen, men ved anlæg af en række fiskedamme er der i middelalderen dog skabt en form for vandomgivet holm under klostret. Men den primære årsag til navnet er nok ønsket om at fastholde erindringen om Hillerødsholm i parrets bevidsthed.

Græsegaard og Hillerødsholm

Hillerødsholm var egentlig ladegård til den nu helt forsvundne herregård Græsegaard, som Birgitte Gjøe bragte med ind i ægteskabet med Herluf Trolle i 1544. Græsegaard lå lige vest for landsbyen Græse, og fundamentrester er fundet under pløjelaget. Men parret havde valgt at udvikle Hillerødsholm, måske på grund af den maleriske placering på en ø i Hillerød Sø, og havde gjort den til deres sædegård. De havde udbygget ladegården med mange nye bygninger og tårne, så den var blevet til en gård efter deres egne ønsker.
Men Hillerødsholm lå midt i Nordsjælland, hvor Frederik 2. i forvejen ejede meget store arealer og mange ejendomme, hvilket var til kongens glæde som en stor jagtmark eller dyrehave. Men der var huller, bl.a. ved Hillerødsholm. Derfor kongens ønske om mageskifte.

Hvorfor til Næstved?

Spørgsmålet er nu, om Birgitte og Herluf havde indflydelse på valget af Skovkloster til erstatning for Hillerødsholm – eller om der var tale om et fait accompli, dikteret af kongen?
Det er derfor interessant at undersøge, hvilke personlige forbindelser, der har været mellem især Birgitte Gjøe og Næstvedegnen.

Lidt familiehistorie ¹
Danmarks Adels Årbog, slægten Gøye, 1896.

Rigsmarsken Eskild Gjøe giftede sig ca. 1470 med Mette Rosenkrantz, født ca. 1440, og fik med hende bl.a. børnene Mogens, Ide og Henrik. Mette døde i 1503, og Eskil giftede sig hurtigt igen, nu med den notoriske skønhed Cecilie/Sidsel Axelsdatter Brahe (1473-1534). I dette ægteskab var der ingen børn. Eskild døde i 1506.

Eskild Gjøes søn, rigshofmester Mogens Eskildsen Gjøe, giftede sig med Mette Albrechtsdatter Bydelsbak af Torbenfeld og fik med hende mindst 9 børn, hvoraf den yngste var vor hovedperson, Birgitte Mogensdatter Gjøe, født 1510 eller 1511. Birgittes mor døde i 1513.

Mogens Gjøe giftede sig igen i 1515, nu med Margrethe Sture. Med hende fik han yderligere mindst 9 børn. Man fortæller, at den 4-5 år gamle Birgitte blev hentet hos nonnerne i Ring Kloster, hvor hun var blevet anbragt som helt lille efter moderen Mettes død i 1513, for nu at blive passet af sin ny stedmor Margrete Sture sammen med nonnen Mette Ovesdatter fra Ring Kloster, som fulgte med i henhold til oplysningerne i Universitetsdommen 1540.²
Danske Magazin, Tredje Række, Første Binds Andet Hefte, Kiøbenhavn 1843.
Måske er dette foregået delvis på Skanderborg Slot, som Mogens overtog som len i 1516.

Skilsmisser

Om Eskild Gjøes 2. hustru Cecilie Brahe ved vi, at hun blev trolovet 11 år gammel med Jon Bing til Smidstrup, men at trolovelsen blev kendt ugyldig af ærkebispen i Lund i 1489.³
Danmarks Adels Årbog 1950 II s. 11.
På den måde var hun i den nære familie en parallel til Birgittes senere situation!

Birgitte var nemlig som ca. 14-årig blevet trolovet med Jesper Daa. Denne trolovelse fik hun ved stor ihærdighed kendt ugyldig 1540. Det er klart, at Cecilie har været til inspiration for Birgitte. Kunne min fars stedmor, så kan jeg også! Derefter kunne Birgitte uhindret gifte sig med Herluf i 1544.

Gjøernes Gaard

Den første forbindelse af betydning for valget af Skovkloster, som rinder i hu, er det forhold, at Birgittes farfar, Eskild Gjøe til Krenkerup, havde sin egen gård inde i hjertet af Næstved, nemlig Gjøernes Gaard lige nord for Sct. Peders Kirke.
Eskild Gjøe testamenterede Gjøernes Gård til sin 2. kone Cecilie Brahe i 1505. Han døde på Torsø i Skåne, men blev begravet i Maribo Klosterkirke (nu Maribo Domkirke).
Sønnen Mogens videreførte denne tradition med at vælge gravsted i en stor klosterkirke og valgte Gråbrødrekirken i Næstved. Mogens Gjøes oldefar og dennes hustru var allerede begravet i Næstved Gråbrødrekirke.⁴
Krøniken om Gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark.
Mogens lod sin første hustru begrave her i 1513! Mette blev som hustru til rigshofmesteren naturligvis begravet i selve kirken.

Men historien ville det anderledes: Da Reformationen – med Mogens Gjøes ihærdige støtte! – blev gennemført i 1536, kostede det Gråbrødreklostrets eksistens. Klostret blev revet ned i de følgende år, og kirkegården blev nedlagt. Mogens Gjøe havde forud sørget for, at Mette Bydelbaks kiste og gravsten blev flyttet fra klosterkirken i Næstved til sognekirken ved Gunderslevholm, som hun selv havde bragt ind i ægteskabet med Mogens Gjøe. Her findes gravstenen i dag.

Mogens Gjøes 2. hustru Margrethe Sture døde i 1528, og da Mogens Gjøe døde i 1544, endte de side om side i Voldum Kirke syd for Randers, hvilket hænger sammen med, at et af familiens vigtige godser var Clausholm.⁵
Det fra Bagedysten i TV så kendte herregårdsanlæg, men i nyere barokstil.
Hertil havde Birgitte Gjøe fået udarbejdet en ny gravsten, som viser faderen med begge sine hustruer, både den for længst afdøde Mette Bydelsbak og Margrethe Sture. Det har medført den misforståelse, at også Mette Bydelsbak skulle være begravet i Voldum. Men hendes grav, som oprindelig var anlagt i selve Gråbrødreklosterkirken, blev som sagt ved Reformationen overflyttet til Gunderslev Kirke, hvor hun fortsat ligger.

Den voksne Birgitte Gjøe havde derfor en dyb bevidsthed om, at hendes moder oprindelig var begravet i Næstved lige ved siden af Gjøernes Gaard.

Ejendomme – ej boliger

Nu var det jo sådan, at tidens store adelsmænd rådede over mange ejendomme, nogle som personlig ejendom, andre som len, så det er vanskeligt i dag at vurdere hvilken af ejendommene, der med et moderne udtryk var familiens hjem – om nogen overhovedet. Hjem er i høj grad et moderne fænomen. Alle adelsmænd blev normalt benævnt efter et gods, men det var sjældent det gods, hvor familien tilbragte den meste tid.

Birgittes far Mogens Gjøe skrev sig til Krenkerup, Skjærsø, Avnsbjerg og Torsø (hvor hans far Eskild døde), men hvor er Birgitte i realiteten født?

Biografisk Leksikon og Dansk Kvindebiografisk Leksikon beretter, at ”faderen indgik 1515 sit andet ægteskab, hvorefter datteren kom tilbage til hjemmet på Skanderborg Slot”. Birgitte er født i 1510 eller 1511. Moderen døde i 1513. Mogens Gjøe fik først lensbrev på Skanderborg Slot i 1516 og beholdt lenet til sin død i 1544. Derfor er Birgitte næppe født på Skanderborg Slot, og der kan endda være en mellemstation mellem Ring Kloster og Skanderborg, blot ved vi ikke hvilken.

Hvem ejede Gjøernes Gård i Næstved på denne tid? Vi ved det ikke. Men vi ved, at en ”gård med stenhus” i Næstved omtales blandt de ejendomme, som Birgitte knyttes til ved det store skifte i 1546 (se nedenfor), så vi kan med forsigtighed antage, at hun fra det år havde et delt eller helt ejerskab til Gjøernes Gård. Efter 1506 og frem til 1546 var gården først i Cecilie Brahes og derefter i Mogens Gjøes eje, eftersom den indgik i arven efter ham i 1546. Formodentlig har Cecilie Brahe afhændet gården til ham nogle år efter, at hun arvede den fra hans far Eskild Gjøe i 1505. Hun har vel ikke haft brug for den, medens Mogens Gjøe som sin far kunne finde anvendelse for en fast adresse i Næstved.

Store skiftedag i 1546

I Københavns Diplomatarium for årene frem til 1728 findes en spændende kilde til Gjøeslægtens historie under overskriften ”Skøde på Vingården, Sigbrits Gård m.m. af 6. maj 1546”.
Skødet omhandler en skifteforretning mellem to grupper af Mogens Gjøes børn.

Som købere står fem børn af Mogens Gjøe og hans første hustru Mette Bydelsbak, medens Peder Oxe er søn af de fem søskendes afdøde søster Mette Gjøe:
• Eskild Gjøe til Gunderslevholm
• Albrecht Gjøe til Klausholm
• Pernille Gjøe ved Børge Trolle, lensmand til Aahus
• Elyne eller Ellen Gjøe ved Mourits Olufsen Krognos til Bollerup
• Birgitte Gjøe ved Herluf Trolle, lensmand til Ørekrogen (Helsingør)
• Peder Oxe til Gisselfeld

Som sælgere står fem andre søskende, børn af Mogens Gjøe og hans 2. hustru Margrethe Sture, idet kvinderne også her repræsenteres ved deres mænd eller i Ides tilfælde hendes halvbroder
• Christopher Gjøe til Avnsbjerg
• Falck Gjøe til Skærsø
• Helvig Gjøe ved Otto Gyldenstjerne, lensmand til Bygholm
• Mette Gjøe ved Jost Høeg til Vang
• Ide Gjøe til Klausholm ved hendes halvbroder Eskild Gjøe til Gunderslevholm, som selv står som køber.

Skiftet drejer sig om arven efter Mogens Gjøe (undtagen en øde gård i Århus, som tidligere var skødet til sælgernes søster fru Margrethe Erik Banners).
De handlede ejendomme er følgende:

København:
• Vingården (hr. Bendix’ Gård)
• Sigbrits Gård med 2 boder overfor på Helliggejstes kirkegård
• En gård i Kødmangerstrædet på vestsiden
• En gård i Studiestræde
Roskilde – Øde jord
Næstved – En gård med stenhus (Gjøernes Gård?) og en øde jord
Skælskør – en gård
Korsør – en gård
Kalundborg – en gård
Sakskøbing – nogle gårde og jorder
Nyborg – en gård med jord
Nibe – en gård og en øde jord
Aalborg – nogle gårde og ødejorder

Som det ses, så er der primært tale om ejendomme på Sjælland, en enkelt på Lolland, en enkelt på Fyn og nogle i Jylland.
Overdragelsessummen udgør 1.500 joakimsdalere. Skødet på pergament er underskrevet på Clausholm på sælgernes vegne af Ide Gjøe, som dermed kvitterer for de 1.500 joakimsdalere. Dokumentet har været beseglet med 5 segl for de fem sælgende søskende.⁶
(Dipl. Kbhn. I p. 404-406, original på pergament I Geheime Arkivet)

Formålet med handelen er for køberne tydeligvis at samle eller arrondere primært de sjællandske ejendomme på Mettes børns hænder.
Blandt de omhandlede ejendomme genkender vi både Vingården og Sigbrits Gård i København blandt Birgitte Gjøes senere ejendomme.
Kunne det samme gælde gården med stenhus i Næstved? Stenhuse var langt fra almindelige, og det er ikke særlig sandsynligt, at vi her skulle stå med et ellers ukendt stenhus i Næstved, så der er en meget stor sandsynlighed for, at ”en gård med stenhus i Næstved” dækker over Gjøernes Gård, der netop havde et teglbygget stenhus som forhus til Sct. Peders Kirkegård. Gården levede videre i århundreder under navnet Gjøernes Gaard, og det teglbyggede forhus (stenhuset) overlevede til 1956.
Eneste forudsætning for denne antagelse er, at Cecilie på et tidspunkt efter Eskilds død i 1506 har overdraget Gjøernes Gaard til Eskilds søn Mogens Gjøe mellem 1506 og 1528, eftersom hun sandsynligvis ikke har haft brug for gården, og Mogens har haft veneration og brug for faderens gård i Næstved ved siden af Mettes hvilested i Gråbrødrenes klosterkirke.
Det kan blot undre, at Birgitte Gjøe ikke gjorde brug af gården, da hun flyttede fra Herlufsholm i 1567, hvilket kunne tyde på, at det er en anden af hendes helsøskende, der har overtaget gården i 1546.

Skovkloster og Sigbrits Gaard

Men der er også et inventarium fra Skovkloster, som viser hendes ejendele fordelt i kister i 1572 og 1573. Hun havde altså fortsat en fod indenfor på Skovkloster.

Og så er der naturligvis Sigbrits Gaard i København, hvor hun også har boet, med bevarede inventarier fra perioden 1565 – 1573.

Næstved trak som et blivende sted på hendes gamle dage, og der fulgte en velkendt aftale med Birgittes fosterdatter Sibylle Gyldenstjerne, der førte til, at Birgitte kunne vende hjem til Næstved og flytte ind i Sortebrødregaard, hvor hun tilbragte sine sidste 2 år forholdsvis tæt på Herlufsholm.
Sibylle Gyldenstjerne (1540-1611) var datter af Anne Sparre og Mogens Gyldenstjerne og gift med Birgittes fætter Eskild Gjøe, søn af Eline Gudov og Henrik Gjøe, som var broder til Mogens Gjøe, Birgittes far.

Gavnø Nonnekloster/Herregaard

Birgitte Gjøes far Mogens Gjøe var lensmand på Gavnø Nonnekloster fra 1523. Det var et miljø, som den ca. 13-årige Birgitte kendte fra Ring Kloster.

Herluf Trolles første forlening var Gladsaxe i Østskåne, det Gladsaxe, som ejendomsmæssigt var oprindelsen til Gavnø Nonnekloster efter dronning Margrethe 1.’s valg omkring 1400. Der er ingen tvivl om, at det har været en del af slægtsfortællingen og derfor en viden, som har ligget hos Birgitte og Herluf, som i øvrigt fik sit første kongelige len i samme Gladsaxe i 1543.

Derfor er det særlig betydningsfuldt, at Birgittes far Mogens Gjøe bliver kongens lensmand på Gavnø allerede i 1523 og beholder lenet frem til sin død i 1544. Også her var der et tæt forhold mellem Birgitte og Næstvedegnen.

Gisselfeld

Ca. 15 km nordøst for Herlufsholm ligger herregården Gisselfeld, som på et tidspunkt tilhørte Eskil Falk. Hans datter Ida Falk giftede sig med Mogens Axelsen Gjøe til Krenkerup, Birgittes oldefar.
Ida og Mogens fik sønnen marsk Eskild Gjøe, Birgittes farfar, død 1506. Han blev i tur ejer af Gisselfeld og lod den gå videre til sin søn Henrik Gjøe, død 1533, Birgittes farbror.
Henrik lånte penge af sin bror Mogens Gjøe og Otto Holgersen Rosenkrantz, mod at de fik forkøbsret til Gisselfeld. Alligevel solgte Henrik godset Gisselfeld til Johan Oxe, død 1534, hvilket medførte en lang familiestrid. Mogens Gjøe opfattede situationen således, at han stadig havde forkøbsret til Gisselfeld. En retssag gik i første omgang i hans retning, men Johan beholdt Gisselfeld, og da han døde i 1534, gik Gisselfeld videre til hans søn Peder Oxe, død 1575, der fik retten ved et forlig i 1541. Man skulle tro, at det havde befordret situationen, at Johan Oxe giftede sig med Mogens Gjøes datter Mette, søster til Birgitte, hvorved Peder Oxe var Birgittes nevø, men så let gik det ikke. Der skulle en lang strid til, før Birgitte og hendes nevø Peter blev forligt og kom på venskabelig fod, hvilket afspejler sig i korrespondancen mellem de to.
Men Birgitte har haft et tæt forhold til Gisselfeld, som næsten var hendes fars gods, og som blev hendes svogers og senere hendes nevøs gård.

Skovkloster

Ove Bille (død 1555), som ind til Reformationen var biskop i Århus, derefter kongens lensmand på Skovkloster, var broder til den Mogens Bille (-1538), som havde giftet sig med Birgittes søster Sophie Gjøe (-1537). Altså også her et tæt familiemæssigt bånd til Næstvedegnen.

Situationen på Skovkloster var den bemærkelsesværdige, at den afgåede katolske biskop, som gennem 21 år havde været kansler for de tre konger Hans, Christian 2. og Frederik 1., hvilket i 1520 førte ham til bispestolen i Århus, nu kort efter Reformationen blev kongelig lensmand på Skovkloster, men på den måde, at han blev formand for det kollegium af katolske munke, som tilsammen udgjorde lederskabet for det store klosterlen. Det var, da han som Birgittes svogers broder døde, at Skovkloster kort efter kom i spil som et objekt for kongens mageskifte for Birgitte og Herluf. Ove Bille døde i 1555.

Forbindelse, som opstår efter mageskiftet i 1560

Ca. 20 km vest for Næstved ligger den gamle herregård Bråde (senere Trolholm, nu Holsteinborg), som kongen i 1536 havde konfiskeret fra bispen i Roskilde. Frederik 2. mageskiftede i 1562 Bråde med Niels Trolle mod hans gård Torupgård på Halsnæs i Strø herred. Stedet ligger i dag nord for Frederiksværk. Niels Trolle gav ”Torupgaard med 9 bøndergårde og Torup vejrmølle samt Grimsgaard med flere bøndergårde”.⁷
Trap Danmark 5. udgave Bind 6 s. 206.
Herved udvidede kongen yderligere sine nordsjællandske besiddelser.
Niels Trolle var broder til Herluf Trolle og altså Birgittes svoger, og dette mageskifte faldt 2 år efter, at Birgitte og Herluf havde mageskiftet sig til Skovkloster.
Niels’ søn Børge Trolle overtog i 1582 Bråde og gav den navnet Trolholm. Gården omdøbtes i 1708 til Holsteinborg, hvilket navn den fortsat lyder.
I dette tilfælde er det således Niels, der har haft det med i sine overvejelser, at han med mageskiftet fulgte med sin broder fra Nordsjælland til det sydvestlige Sjælland.

Afslutning

Således er der en række tætte relationer mellem Birgitte Gjøe og Næstved, som sandsynliggør, at hun har haft en vigtig finger med i spillet med Frederik 2. om, hvad der skulle byttes med, da han ville have Hillerødsholm. I princippet kunne han formodentlig have foreslået mange godser som et ligeværdigt bytte for Hillerødsholm, men det endte lige nøjagtigt med Skovkloster på Birgittes hjemlige egn. Næppe tilfældigt!

 
Efterskrift
Ikke Maglemølle

Der var i gamle dage en fortælling om, at Birgitte Gjøe i 1567, da hun forlod forstanderstillingen ved Herlufsholm, skulle være rykket i enkesæde i vandmøllen Maglemølle i Næstved, som tilhørte Herlufsholm.⁸
Melchior 1822 s. 65.
Det havde den formodentlig gjort allerede i middelalderen, idet ”Bodils Mølle” i Næstved indgik i gavebrevet fra 1135 som Bodils gave til det nystiftede kloster Næstved Sct. Peders Kloster, siden kaldt Skovkloster, som jo siden 1565 er det nuværende Herlufsholm.

Danmarks største middelalderlige vandmøllegård kunne i princippet være en udmærket enkebolig for en adelskvinde som Birgitte. Men næppe i dette tilfælde. Allerede G. Wad afviste klart denne idé i sin bog om Herluf og Birgittes korrespondance fra 1893. Han skrev: ” Mærkeligt er det, at Traditionen allerede længe forinden fuldstændig havde glemt, at Birgitte Gjøe havde boet paa (Sortebrødre)Klostret, saa fuldstændig, at man indtil den nyeste Tid har paastaaet, at hun tilbragte sine sidste Aar i Magle Mølle ved Næstved.⁹
Wad 1893, bd. 2, s. 186.
” Vi kender ikke Melchiors eksakte kilder til denne forestilling, som enten var bygget på en mundtlig tradition eller var det rene opspind.

Noter:

1 Danmarks Adels Årbog, slægten Gøye, 1896

2 Danske Magazin, Tredje Række, Første Binds Andet Hefte, Kiøbenhavn 1843

3 Danmarks Adels Årbog 1950 II s. 11

4 Krøniken om Gråbrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark

5 Det fra Bagedysten i TV så kendte herregårdsanlæg, men i nyere barokstil

6 (Dipl. Kbhn. I p. 404-406, original på pergament I Geheime Arkivet)

7 Trap Danmark 5. udgave Bind 6 s. 206

8 Melchior 1822 s. 65

9 Wad 1893, bd. 2, s. 186