Herluf Trolle havde Roskilde som sit len i tiden 1557-1561.
Herluf Trolle blev udnævnt til lensmand for Roskilde samtidig med, at han blev optaget i rigsrådet. For lensmanden i Roskilde var der tilknyttet en opgave som stiftslensmand, hvilket betød, at han udover sine forpligtelser som lensmand også førte et generelt tilsyn med kirkerne og de kirkelige institutioner i hele Sjællands stift. Blandt andet var én af opgaverne at opkræve skat, den såkaldte kongetiende. Før reformationen var denne tredjedel af kirketiende oprindeligt tilfaldet biskoppen i Roskilde.
I nær tilknytning til Roskilde Domkirke lå der en bolig for biskoppen, den såkaldte bispegård. Efter reformationen i 1536 flyttede biskoppen til København, og den gamle bispegård, der lå lige øst for domkirken, blev efter herefter hovedsæde for det kongelige Roskildegård len. Formentlig har Herluf Trolle og Birgitte Gøye boet her på bispegården i en årrække.
Bispegården fik efter reformationen navneforandring til Roskildegård, og lenet kom derfor også til at hedde Roskildegårds Len.
Den gamle bispegård blev nedrevet og erstattet af Det kongelige palæ, der blev bygget i 1733-36 på det sted, hvor den middelalderlige bispegård havde ligget. “Absalonsbuen”, der forbinder palæet med domkirken, er en rest af den gamle bispegård.
Læs mere her:
http://www.roskildehistorie.dk/1500/billeder/lensmaend/bispegaarden.htm
http://www.roskildehistorie.dk/oversigter/embeder/lensmaend/Roskildegaard/Roskildegaard.htm