Birgitte Gøye biografien godt modtaget

Mandag den 29. april 2024 udkom bogen om Birgitte Gøye.
Allerede før bogen udkom var der interesse for udgivelsen med både radiointerviews, tv-indslag og i aviser.
Her har vi samlet en oversigt over mediernes modtagelse.

“Et stort, smukt menneske”
Georg Metz, Information, 29. april 2024.

En samlet fremstilling af Birgitte Gøyes liv og virke.
Biografien er skrevet af dr. phil. Grethe Jacobsen
Udgivet af Gads Forlag.


September 2024, Historielærerforeningens medlemsblad ‘NOTER’
Anmeldelse v. Susanne Geisler
Portræt af en stærk kvindeskikkelse fra 1500-tallet
“Med Grethe Jacobsens biografi om Birgitte Gøye får vi et indblik i adelskvinders livsvilkår i 1500-tallets Danmark.
Birgitte Gøye lærte fra barnsben at begå sig blandt standsfæller, og i fremstillingen af Birgitte Gøye får vi indtryk af en status- og standsbevidst kvinde.
Bogen er meget detaljeret udi slægter, relationer og godsbesiddelser, hvilket til tider kan gøre det lidt vanskeligt at bevare overblikket over Birgittes liv i beskrivelserne.”


26. maj 2024, Politiken.
Boganmeldelse v. Lars Hedebo Olsen.
Hende skulle man ikke bide skeer med. Birgitte Gøye krævede sin ret.
“På trods af at det må have været en kæmpe opgave at stykke Birgitte Gøyes liv og færden sammen på baggrund af ganske få breve, hendes ligprædiken og andre litterære kilder, er det lykkedes Grethe Jacobsen at tegne et portræt, der sprudler af energi og fortællelyst.”


13. maj 2024, berlingske.dk
Boganmeldelse v. Bent Blüdnikow.
Hun er kendt fra et børnerim. Men sandheden er, at hun var en usædvanlig kvinde for sin tid.
Det er ikke mange kvindeskikkelser fra før 1600-tallet, som vi har detaljeret viden om. Men med Grethe Jacobsens bog, der heldigvis er helt fri for #metoo-agtige floskler, har vi en vigtig kvindeskikkelse fra tidlig dansk historie, der kan fortjene en buste.


11. maj 2024, Politiken.
Politikens Birgitte Kjær i samtale med forfatteren Grethe Jacobsen.
Hun smurte ikke blæk i sit ene øje.
Virkelighedens Birgitte Gøye, der var godt polstret med arvede penge og fast ejendom, var en sej type, der satte sin vilje igennem, blev et forbillede i sin tid og sørgede for at sætte mindesmærker for sig selv, så hun ikke blev glemt.
Hun kendte sin position og var samtidig fyldt med empati. Hun var en, man gerne ville snakke med, fordi hun havde magt, men også en, man gerne ville trøstes af, fordi hun var sympatisk og en god veninde«, opsummerer Grethe Jacobsen den markante kvinde
.


9. maj 2024, TV2ØST.
Maria Bernhard i samtale med Trine Bie-Olsen, formand for Birgitte Gøye Selskabet.
Vores vilde fortællinger – Birgitte Gøye – Magt, mod og megamange penge.
Som 14-årig gik Birgitte Gøye op imod sin adelige slægt og modsatte sig sit tvangsægteskab. Senere i livet fandt hun den ægte kærlighed i Herluf Trolle. Sammen skabte 1500 tallets ”Power Couple” blandt andet Herlufsholm Skole i Næstved. Med sin gæst dykker Maria Bernhard ned i historien om Birgitte Gøye.
Link: https://www.tv2east.dk/vores-vilde-fortaellinger/vores-vilde-fortaellinger-2


1. maj 2024, historie-online.dk
Boganmeldelse v. Jytte Kjær Schou.
Birgitte Gøye
Den hidtil eneste biografi om den magtfulde adelskvinde er krævende læsning, men giver et velfunderet og detaljeret indblik i hendes liv og betydning.
Forfatteren lægger vægt på at vise, at Birgitte var andet og mere end en mægtig mands egenrådige datter og en berømt søhelts trofaste hustru.
Bogen er en værdifuld tilføjelse til danmarkshistorien. Den er indbydende med mange relevante illustrationer, men den har et akademisk præg med mange noter og litteratur- og kildehenvisninger. 
Link: https://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/biografier-erindringer-60-60/birgitte-goeye


30. april 2024, Radio4.
Podcast
Birgitte Gøye var en af de mest indflydelsesrige kvinder i historien.
Gæst: Grethe Jacobsen, dr.phil. i historie og forfatter.
Uendeligt mange magtfulde kvinder er aldrig kommet med i historiebøgerne til trods for, de har haft enorm betydning, en af dem er Birgitte Gøye, fortæller dagens gæst, der særdeles gerne ville sidde til bords ved den indflydelsesrige og handlekraftige lensmand Gøye, der fx grundlagde skolen Herluftsholm og var med til at etablere den lutherske stat.
Link: https://radio4.dk/podcasts/morgenrutinen/birgitte-g-ye-var-en-af-de-mest-indflydelsesrige-k


29. april 2024, Kristeligt Dagblad.
Morten Mikkelsen i samtale med forfatteren Grethe Jacobsen.
Hun var begavet, hovedrig og magtfuld. Det kunne historikerne ikke forstå.
”I 1500-tallet betød stand og klasse meget mere end køn. Hvis man som Birgitte udgik fra højadelen, var der intet mærkeligt i, at man som kvinde kunne være lensmand, ansætte mænd som fogeder til at bestyre sit gods og selv føre nøje tilsyn med alle sine besiddelser.
Men da historie som videnskab vandt frem i slutningen af 1800-tallet, faldt det sammen med en borgerliggørelse af kulturen, som indebar, at idealet for en kvinde blev, at hun tog sig af hjemmet og holdt sig langt fra politik og forretning,” forklarer Grethe Jacobsen.


29. april 2024, Information.
Boganmeldelse v. Georg Metz.
Et stort smukt menneske viser sig i Grethe Jacobsens grundige portræt af Birgitte Gøye.
Et stort, smukt menneske viser sig i Grethe Jacobsens grundige kildegranskning, der støtter dette indtryk, og opridser samtidig den lige så urokkelige standsbevidsthed, der ikke skal forlede nogen til den tro, at modernismen i de gøyeske saloner gik over sine bredder.”
“Grethe Jacobsens velskrevne bog åbner for et interessant bekendtskab i en fremstilling af betydelig indsigt i denne fjerne tid præget af den nye tro.”


Pressemeddelelse fra forlaget: https://gad.dk/birgitte-goeye