Af Trine Bie-Olsen
Introduktion:
Abstract: En vigtig kilde til viden om Birgitte Gøyes liv og levned er den ligprædiken, som hendes gode ven, teolog og professor Niels Hemmingsen holdt over hende. Han holdt også den over Herluf Trolle. Ligprædikener eller ligtaler med biografisk indhold var en ny genre tæt forbundet med renæssancehumanismen. Fænomenet kom til Danmark i 1560’erne.
/Trine Bie-Olsen
I anden halvdel af 1500-tallet blev der trykt i hvert fald 14 ligtaler over personer fra højadelen eller kongen,1 Pade 1987 s. 99.
heriblandt de to ligtaler over Herluf Trolle og Birgitte Gøye.2 Herluf Trolles ligprædiken: Hemmingsen 1565, genudgivet af Billeskov Jansen 1990. Birgitte Gøyes ligprædieken: Hemmingsen 1574. Begge gengivet hos Wad 1893 bd. 1.
Talerne belyser i højere grad end noget andet parrets karakter og religiøse indstilling samt det indbyrdes forhold mellem Herluf Trolle og Birgitte Gøye.
Foruden sådanne ligtaler var det sædvane, at der – ofte over de samme personer – blev udgivet en på latin udarbejdet levnedsbeskrivelse i Københavns Universitets navn. Disse såkaldte ’universitetsprogrammer’ blev som regel bestilt og bekostet af den afdødes familie. Såvel ligtaler som universitetsprogrammer indeholder et større eller mindre antal enkeltheder om de afdødes liv og gerninger og har derfor betydning for personalhistoriske undersøgelser. Man kan ikke se bort fra, at skildringerne til en vis grad er idealiserede, idet de dels skulle tjene til forherligelse af den afdødes minde og dels være til trøst for de efterladte. Man kan derfor ikke tage alle oplysninger alt for bogstaveligt.
Børge Trolle (d. 1571) fik i 1566 bekostet og trykt et sådant universitetsprogram over sin broder Herluf Trolle benævnt Oratio funebris illustris viri Herluffi Trolle3 Begravelsestale over den ansete mand Herluf Trolle.
af universitetets rektor Christian Machabæus.4Oversat af Peter Fink, Billeskov Jansen 1990.
Christian Machabæus Alpinas (1541-1598) stod som ung student i forhold til Herluf Trolle, der efter sigende benyttede ham til at afskrive historiske dokumenter. Herluf Trolle og Birgitte Gøye understøttede ham i en del år økonomisk, hvilket blandt andet ses af Birgitte Gøyes regnskabsbog for 1567. Machabæus var i 1565-67 professor ved Københavns Universitet, senere læremester i Sorø, 1583 abbed og forstander for Ringsted Kloster, 1586 forstander for Sorø Skole. Wad 1893 bd. 2 s. 56.
Ligtalerne og universitetsprogrammerne blev forfattet i en tid, hvor de religiøse bevægelser i høj grad optog sindene, og derfor spiller fremstillingen af det åndelige og religiøse en dominerende rolle. Ganske vist berømmes blandt andet Herluf Trolles egenskaber som embedsmand i kongens og rigets tjeneste samt som admiral over flåden, men kun i mere generelle vendinger.