Af Trine Bie Olsen
Gravmælet over Birgitte Gøye og Herluf Trolle står i Herlufsholms Kirke. Herluf Trolle i sin rustning med løven, der symboliserer styrke, for sine fødder. Birgitte Gøye har foldede hænder som i bøn og samtidig holder hun sin bønnebog mellem sine hænder. For hendes fødder hviler hunden der repræsenterer troskab
Birgitte Gøye og Herluf Trolles gravmæle (1568) Tegning Søren Abildgaard Kilde: samlinger.natmus.dk | Indskriften på monumentet. Se i større udgave: Kilde: samlinger.natmus.dk |
Kenotaf
Mange tror gravmælet over Herluf Trolle og Birgitte Gøye er en sarkofag og at de derfor ligger inde i. Sarkofag kommer af græsk sarkophagos: sarx kød, og phagos at spise, altså kødspiser. Det vil sige en kiste, den døde bliver lagt i.
Gravmonumentet er et kenotaf. Det kommer fra græsk κενός, tom, og τάφος, og betyder grav. Herluf Trolle og Birgitte Gøye er begravet i krypten under koret.
Birgitte Gøye og Herluf Trolles gravmæle. Foto: Jens Olsen |
Cornelis Floris
Birgitte Gøye bestilte gravmælet hos Cornelis Floris i Antwerpen. Han havde udviklet sin egen nye banebrydende stil med den italienske renæssance og nordeuropæisk tradition. Hans arbejde med gravmæler, skulpturer og arkitektur var eftertragtet blandt fyrster og konger.
Birgitte Gøye bestilte gennem sit liv flere værker på det store værksted. Således sikrede Birgitte Gøye ægtefællernes livshistorie og deres slægter for eftertiden
Trolle morgen
Hvert år æres Herlufsholm Skoles grundlæggere. Det er den 14. januar, på Herluf Trolles fødselsdag. Skolens gæster, elever og ansatte defilerer forbi gravmælet tidligt om morgenen i skæret fra stearinlys.