Skulpturen Thélème – inspireret af Renæssancen

Af Marianne Olsen

Renæssancens tanker om dannelse og uddannelse

Birgitte Gøye levede både med katolicisme og lutherdom. Europa var i det 16. århundrede præget af en intellektuel og åndelig storm, der bevirkede et brud med moderkirken, den katolske kirke. Her nordpå blev Danmark præget af Martin Luther (1483-1546), renæssancemennesket, som med sine oversættelser fra Bibelens originalsprog, Det nye Testamentes græske og Det gamle Testamentes hebraiske, kom til at tilføre det tyske sprog helt nye begreber, der var med til at skabe Reformationen. Omvæltningerne fik også indflydelse på selve den katolske kirke, så hvad enten der var tale om brud eller andre former for ændringer, bragte renæssancen den mentalitet, der opfattede oldtiden som menneskets storhedstid i kunst og tænkning. Den skulle genoplives. Renæssance, der netop betyder ’genfødsel’ kom til at præge hele Europa.

Drømmeskolen

Rabelais digtede om en vidunderlig klosterskole, Thélème. Eleverne var smukke unge mænd og kvinder, der tørstede efter lærdom, lærte ti-tolv sprog for at forstå naturen og mange folkeslags måde at tale om den på. Han kalder skolen Thélème, der er græsk og betyder ’vilje’ og siger det også på sin tids fransk Fay ce que Voudras: = fransk i dag: Fais ce que tu voudras: ”Gør hvad du vil,” for han tror på at det er på den måde, man bliver dygtigst. Det mente Grundtvig også flere hundrede år efter ham, da han skabte sin højskole, og på den måde er der intet nyt under solen.

Nyheden – en skole i ordets bogstavelige forstand

I modsætning til klostre og borge på Rabelais’ egen tid skulle hans klosterskole være åben og uden mure omkring. Klostrets ene side skulle vende ud til vandet, og det skulle være seks etager højt. ’Kloster’ betyder ’Lukket’, så hans skole var altså et åbent område, hvor man gerne ville uddanne sig. Og sjovt nok er grundbetydningen af ’skole’ ’hvile’, ’ledighed’ og ’videnskabelig undersøgelse’. Så det bliver egentlig ganske ukompliceret at forstå, at dygtighed og indsigt i tilværelsens muligheder og hemmeligheder blomstrer, når nysgerrige unge mennesker kan finde ud af hvad de vil.

Argumenter ændrer indhold – man søger til kilderne

Renæssancen, som Rabelais kraftfuldt repræsenterer, kommer som et modsvar på en autoritær livsforståelse, hvor øvrigheden har ret, fordi den er øvrighed. Kirken, der var den mest magtfulde institution, henviste til dogmer, man skulle følge uden at tvivle. Argumenterne var rigtige af respekt for den institution, der udtalte dem. Den nye tids reaktion betyder at man selv får mulighed for at undersøge en sag, før man har nogen mening om dens sandhed. Det er begrundelsen for ’genfødsel, for ’at søge til kilderne’. Kilderne er Oldtiden. Den oprindelige betydning af humanisme var at beskæftige sig med græsk, latin og hebraisk i stedet for ukritisk at tro på en mere eller mindre lærd gejstlig, der fremsagde en tilfældig og ofte ufordøjet sandhed, som han ofte selv tvivlede på. Og således kommer humanisme og reformation til at være to sider af samme sag.

De groteske kæmper fremmer forståelsen

Det var reaktionen mod den forstokkethed eller forstening, som blev udtrykt i Rabelais’ digtning og tænkning. Og det var tørsten efter selv at vide besked, han gav liv i litteraturen med de herlige kæmper Gargantua¹
Bogen om Gargantua skrives som nummer to i 1534 (måske i Lyon): Gargantua
og hans søn Pantagruel²
Bogen om Pantagruel udgives i Lyon som den første i 1532 i Lyon: Pantagruel
, som spiste og drak umætteligt og ikke lod sig nøje. Disse kæmper er symbolske figurer, billeder på voldsomhed i sorg og glæde, livstørst og livsappetit. Da Pantagruel, der var et kæmpebarn, blev født, døde moderen, Gargantuas kone, Badabec. Se hvor han græder!

Digtningen var et billede på Rabelais’ egen tørst og ønske om at reformere samfundets åndsliv og fromhed. Derfor ser vi ham også som det menneske, der i virkelighedens verden tørster efter kundskab og tænkning, en tørst han får stillet hos den kyniske³
Kynismen var en filosofisk retning i oldtiden der anså de enkleste glæder i livet for det virkelige og vidunderlige.
oldtidsfilosof Diogenes, om hvem man fortæller at han boede i en tønde⁴
For Diogenes var livet så værdifuldt med solen og jordens afgrøder, at han kun behøvede en tønde at bo i. Det fortælles at Alexander den store kom til ham og spurgte om der var noget han kunne gøre for ham, hvortil Diogenes svarede: ”Vær venlig at flytte dig lidt. Du skygger for solen.”
. Gustave Doré (fransk tegner 1832-1883) har tegnet billedet af Rabelais, der besøger Diogenes i tønden, hvor de læser sammen og på en finurlig måde gør dette rim levende:

Diogenes vranten og stolt
Knurred’ så tit ad de unge
Af vin han dog meget holdt
Thi visdom den gød på hans tunge⁵
Da forfatteren tog sit græskkursus på Københavns universitet hos den berømte K. Schmidt-Phiseldeck (1894-1970), var dette rim en af de fornøjelige sidegevinster. Det vides ikke hvorfra det stammer, men det kan meget vel være fra ham selv.

Modifikationer eller brud?

Der har været skole i Skovkloster flere hundrede år, før Birgitte Gøye og Herluf Trolle stiftede Herlufsholm Skole. Her havde også været undervisning, så vi kan se mere end fire hundrede år længere tilbage, for vi vil også gerne tage os selv og hele det danske skolevæsen i vores nutid med. Historieforfatterne vil gerne med skarphed skildre brud, så den ene epoke bliver tydeligere at skelne fra både den forrige og den næste, men når man dykker ned i historien for alvor, opdager man at så let er det slet ikke. Klosterskolens undervisning er ganske vist næsten skjult i tidens mørke, men i dag svinger pendulet også mellem ønsket om at vække elevens sult og realistisk at servere de liflige måltider, skolens fag og metoder, lige foran dem. Rabelais’ digtning er bare det nedslag, der markerede renæssancen, og som stadig – og igen – inspirerer undervisere og ungdom.

Stifternes gave til de seneste 500 år – og en lang fremtid

Birgitte Gøye og Herluf Trolle interesserede sig brændende for ungdommens uddannelse. Hele deres liv, både før og efter at de kom til Skovkloster, så de det som deres kald at dyrke de kommende generationers dannelse, så de kunne blive gode adelsmænd eller hæderlige borgere, der kunne tjene deres fyrste. Også de levede i en tid, hvor den etablerede tankegang var ved at blive modificeret. Der var mere tale om overgange, end om opbrud, når man betragter det fra en helikopter, men i løbet af de fem hundrede år har dannelse hele tiden været en bevægelse som en dans, rundt som i volutterne på Thélème skulpturen og i de intellektuelle øvelser, der gør skoledagene til en fornøjelse.

---

Noter:

1. Bogen om Gargantua skrives som nummer to i 1534 (måske i Lyon): Gargantua
2. Bogen om Pantagruel udgives i Lyon som den første i 1532 i Lyon: Pantagruel
3. Kynismen var en filosofisk retning i oldtiden der anså de enkleste glæder i livet for det virkelige og vidunderlige.
4. For Diogenes var livet så værdifuldt med solen og jordens afgrøder, at han kun behøvede en tønde at bo i. Det fortælles at Alexander den store kom til ham og spurgte om der var noget han kunne gøre for ham, hvortil Diogenes svarede: ”Vær venlig at flytte dig lidt. Du skygger for solen.”
5. Da forfatteren tog sit græskkursus på Københavns universitet hos den berømte K. Schmidt-Phiseldeck (1894-1970), var dette rim en af de fornøjelige sidegevinster. Det vides ikke hvorfra det stammer, men det kan meget vel være fra ham selv.