Birgitte Gøyes smykker

Af Karen Margrethe Høskuldsson

Introduktion:

Abstract: Birgitte Gøyes smykker er ikke nævnt i inventaropgørelsen fra 1565, men et enkelt halsbånd optræder efter hendes død i en brevveksling. På det ikoniske portræt fra ca. 1550 bærer Birgitte Gøye så mange smykker, at der måske har været brug for et ”dolslag” 1Et dolslag er en hjælpeforanstaltning til brug ved tunge smykker (uddybes senere i denne artikel)
til at bære og fordele deres vægt. Sammenlignet med Dronning Dorothea bærer Birgitte Gøye mange smykker på sit ikoniske portræt. Der er langt færre smykker i brug på portrætterne af religiøs karakter.
Smykkegenkendelse bruges somme tider som hjælp til at identificere en portrætteret dame. På gravmonumentet bærer Birgitte Gøye kun ganske få smykker. Måske bærer hun dem for helbredets skyld.
/Karen Margrethe Høskuldsson

Birgitte Gøyes smykker glimrer ved deres fravær i den inventaropgørelse, der blev lavet ved Herluf Trolles død i 1565.2Holger Rasmussen, Birgitte Gøyes Enkestand – Inventarium. Wormianum, 1974, s 31.
Holger Rasmussen finder det her ”højst tænkeligt”, at smykkerne sammen med andet af ædelt metal er blevet solgt, så der var råd til at afgive bestilling på det store gravmonument, der findes i Herlufsholm kirke.3Holger Rasmussen, Birgitte Gøyes Enkestand, s. 17.
At smykker i samtiden kunne betragtes som værdigenstande, der kunne ligestilles med rede penge, fremgår af et brev, Christoffer Gøye sender til sin hustru, Birgitte Bølle, i 1564. Her i skriver han, at hun alligevel ikke behøver at sende ham den guldkæde, han har bedt om, for han burde have penge nok til det, han skal bruge.4Christoffer Gjøe, Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, red. Gustav Bang, Selskabet for udgivelser af kilder til dansk historie, 1897, s. 18.
At guldkæder også kunne rumme en affektionsværdi ses af et brev fra 1569, hvor Karen Ejlersdatter Bølle skriver til sine kusiner Birgitte Eriksdatter Bølle og Kirsten Eriksdatter Bølle angående en kæde, de har lånt og ikke leveret tilbage. Karen er tilsyneladende blevet tilbudt et uspecificeret kvantum guld i stedet for kæden, men hun vil bare have sin kæde igen, da hun har fået den af sin nu afdøde mand.5Ibid s. 148-149.

Hvis Birgitte Gøye har solgt ud af sine smykker, gælder det i så fald nok ikke hele samlingen, for i 1574 omtales ”salig Birite Herloff Trolis hinders lille rubins halsbonndt” 9. oktober6Kun 2½ måned efter Birgitte Gøyes død.
i et brev fra Anne Lykke til Birgitte Bølle.7Ibid s. 239-240.
Halsbåndet, bestående af 25 led, har sammen med fire af Birgitte Bølles smykker været lånt ud til Anne Lykke, der skulle pynte en brud. Birgitte Bølle har nu rykket for at få alle klenodierne igen, og inden da har hendes mand, Christoffer Gøye (halvbror til Birgitte Gøye), allerede bedt Anne Lykke overdrage halsbåndet til fogeden på Aunsbjerg. Noget kunne altså tyde på, at han kan have arvet det efter sin halvsøster. Et halsbånd er et smykke, der sidder uden på bluselivets krave og når hele vejen rundt om halsen. Sådan et halsbånd ses i en imponerende udgave på fig. 1 og 2, og i begge tilfælde er et smykke, et ”klenodie”, vedhængt midt foran. Der er så tilpas mange ligheder mellem de to afbildninger til, at der godt kunne være tale om det samme, brede halsbånd i fig. 1 og 2: det fylder en stor del af kravens stand, der hænger kugleformede perler langs dets nederste kant og i midten sidder en række små ædelsten, hvoraf nogle godt kunne se ud til at være rubiner. Om der så her kan være tale om det ”lille rubin halsbånd” må henhøre under gætterier. Hvis det skal betegnes som ”lille”, må det så i hvert fald referere til, at det passer til en spinkel hals og ikke til dets bredde. Rubiner anses for den højst rangerende ædelsten, som det nok ikke har været alle forundt at have i smykkerne, og med det in mente kunne det give mening at referere til rubinerne som identifikation af halsbåndet. Alternativt kunne ”lille” referere til et smalt halsbånd i stil med det, Karen Rosenkrantz bærer på fig. 3, hvor det ser ud til at bestå udelukkende af en række ædelsten, indfattet i guld.

Ved at forstørre et lille udsnit af Birgitte Gøyes ikoniske portræt (fig. 4) fremkommer nederst på det brede halsbånd en gentaget sekvens af tre perler og en mørk ædelsten, der godt kunne tolkes som en rubin, da rubiners farve kan svinge en del mellem lysende rød og mørk bordeaux. Det kunne altså godt se ud som om et smalt halsbånd er taget på uden på det brede halsbånd. I den udgave af portrættet der hænger på Herlufsholm er det smalle halsbånd forsvundet, men til gengæld er et gråt område i Frederiksborg portrættet tydeligt fortolket som endnu et bredt halsbånd, oversået med perler (fig. 5).

Fig. 1. Birgitte Gøye ca. 1550 af ukendt kunstner.
Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg. Udsnit.
Fig. 2. Birgitte Gøye på højre fløj af en husaltertavle ca. 1560,
Nationalmuseet. Udsnit.
Fig. 3. Karen Rosenkrantz, død 1549 på mindetavle i Visby Domkirke. Udsnit.
Fig. 4. Birgitte Gøye ca. 1550 af ukendt kunstner. Nationalhistorisk Museum, Frederiksborg. Forstørret udsnit.Fig. 5. Birgitte Gøye af ukendt kunstner. Kopi af portrættet i fig. 6. Herlufsholm Skole. Udsnit.

Mængden af guldkæder på det ikoniske portræt af Birgitte Gøye (fig. 6) er overvældende – ikke mindst i sammenligning med Dronning Dorotheas samtidige portræt (fig. 7). Hvor dronningen ud over et meget smalt halsbånd bærer tre guldkæder – hvoraf den ene er dobbelt, så den visuelt tæller for to og en anden består af led med ædelsten i guldindfatning – som alle kan være inden for overkjortlens halsudskæring, så fremviser Birgitte Gøye seks guldkæder, hvoraf to har dobbelt bredde. Der er ikke gjort forsøg på at nedtone mængden af guld ved diskret at gemme det under overkjortlen. De to længste og bredeste kæder får lov at brede sig ud over hendes skuldre og nå helt ned over bæltet. Dronningens længste, dobbelte kæde når kun ned til underkanten af brystbenet.

Den måde hvorpå Birgitte Gøyes længste kæder starter langt ude på skuldrene og lægger sig i store, bløde buer ned over brystkassen strider en del mod tyngdeloven. Det naturlige ville være, at de lige som de kortere kæder lagde sig tæt til hendes nakke og derpå havde et lodret fald, der blev afsluttet i en meget spids U-form. En nærliggende forklaring kunne være, at Birgitte Gøye oven på overkjortlen bærer et dolslag. Et dolslag er en hjælpeforanstaltning til brug ved tunge smykker; formet som en meget kort messehagel og med en yderside i sort fløjl lægges det oven på dragtens lag, så kæderne ikke synker ind under overkjortlen og gemmer sig, og de længste kæder syes fast langs dolslagets kant, så de holdes i en fast, vigende form trods kædernes tyngde.8Troels Lund, Dagligliv i Norden, Bind X, Nordisk Forlag, Fjerde udgave, s. 160-162.
Dolslaget var en fast del af samtidens adelsjomfruers brudedragt, da traditionen bød, at bruden var udstyret med mængder af lånte kæder og klenodier.9Ibid.

Tæller man Birgitte Gøyes klenodier på fig. 6 er der i alt fire. To af dem er besat med ædelsten og har hængende perler langs underkanten, mens et tredje i dette portræt fremstår som rent guld med perler.10Kopien på Herlufsholm har også dette klenodie tæt besat med ædelsten.
Der er i portrættets gengivelse ikke tale om stor æstetik i guldsmedearbejdet, men uden tvivl om stor materialeværdi. Klenodierne er på denne tid multifunktionelle, så de både kan hænges på en kæde og fastgøres til stof som brocher. Ud over klenodierne bærer Birgitte Gøye på sin venstre side en lille medalje med et portræt i relief, fastgjort til en smal kæde, og på sin højre side bærer hun en fingerring11I fig. 6 er det vanskeligt at se ringen, men på Herlufsholm kopien af portrættet er den tydelig.
som kædevedhæng. Til sammenligning med Birgitte Gøyes fire klenodier i fig. 6 bærer Dronning Dorothea kun tre klenodier på sine kæder i fig. 7 plus en fingerring og en lille, kvadratisk ramme. I dronningens tilfælde er klenodierne lettere og mere elegante i udformningen, så målt på vægten af guld fremstår Birgitte Gøye som den rigeste af de to, mens dronningen fører på æstetik.

Fig. 6. Birgitte Gøye ca. 1550 af ukendt kunstner.Fig. 7. Dronning Dorothea ca. 1550 af Jacob Brinck.

Armbånd, som kendes fra andre portrætter, ser man ingen af på Birgitte Gøyes ikoniske portræt (fig. 6), men til gengæld bærer hun tre synlige fingerringe, hvoraf to er placeret på venstre hånds ringfinger, mens den tredje har en størrelse, der passer bedre til højre hånds tommelfinger. Til sammenligning bærer Dronning Dorothea en enkelt ring på venstre hånds ringfinger i fig. 7.

I forhold til portrættet i fig. 6 er smykkemængden kraftigt reduceret på en lille trefløjet husaltertavle, hvor Birgitte Gøye er portrætteret andægtigt knælende på den højre fløj (fig. 8). Her er adelsdamen i en mere privat situation uden verdslig selvpromovering. Hun bærer et enkelt, bredt halsbånd med vedhæng, som er beskrevet ovenfor, og to kæder, hvoraf den ene har guldindfattede ædelsten som hvert andet led og et korsformet klenodie som vedhæng. Farvemæssigt kunne stenene i både kæde og kors godt tolkes som rubiner. Den anden kæde er af den simpleste slags, bygget op af cirkelrunde ringe. Denne enkle kæde kunne godt bære et klenodie, der så bare er gemt bag den venstre arm. Hverken de to kæder eller korset kan findes i mængden af smykker på fig. 6.

På fig. 8 bærer Birgitte Gøye tre ringe på venstre hånd, hvilket er samme antal fingerringe som er synlige på fig. 6, hvor de så er fordelt på to hænder.

Fig. 8. Birgitte Gøye på højre fløj af en husaltertavle ca. 1560, Nationalmuseet. Udsnit.

Sebastian Olden-Jørgensen mener, ligstenen over Pernille Gøye og Børge Trolle (fig. 9) i Herlufsholm Kirke oprindeligt blev lavet til Birgitte Gøye og Herluf Trolle i Helsingør.12Sebastian Olden-Jørgensen, Herluf Trolle: Adelsmanden, krigeren og skolestifteren, Gyldendal 2016, s. 147-151.
Identifikationen af en portrætteret dame bygger somme tider på de smykker, hun bærer, hvis de er grundigt beskrevet i skriftlige kilder eller kan sammenlignes med smykker i et portræt med sikker identifikation. Sebastian Olden-Jørgensens identifikation finder en smule støtte ved sammenligning mellem fig. 8 og fig. 9. Begge disse portrætter relaterer til den portrætterede dames religiøse liv, hvor store materielle værdier ikke skal fylde for meget. Korset i figur 9 minder i sin form godt nok mere om det kors, Dronning Dorothea bærer i fig. 7 end det kors, Birgitte Gøye bærer i fig. 8. Til gengæld er der meget stor lighed mellem de kæder korset hænger i på fig. 8 og 9. Begge steder er kæden opbygget af skiftevis en rombe form og et aflangt led. Hvis den længste kæde på ligstenens portræt skulle være den samme som den længste kæde på fig. 8, så har stenhuggeren haft svært ved at skelne mellem cirkler og rektangler, men rektangler må alt andet lige være nemmere at gengive med hammer og mejsel. Det smalle halsbånd samt det øverste og nederste klenodie i fig. 9 kan ikke umiddelbart genkendes i hverken det ikoniske portræt (fig. 1, 4 og 6) eller den lille altertavle (fig. 8). På ligstenen er damens hænder helt fri for fingerringe.

Fig. 9. Udsnit af fuldfigursportrættet af ”Pernille Gøye” på den ligsten, der sandsynligvis oprindeligt blev fremstillet til Birgitte Gøye og Herluf Trolle.
Herlufsholm Kirke, Næstved.

Al overdådighed er væk på Birgitte Gøyes gravmonument, hvor hun er portrætteret som enke. Tidligere har vi set hende bære tre fingerringe på hænderne; nu er antallet reduceret til en enkelt ring på venstre hånds ringfinger (fig. 10). Yderligere to fingerringe bæres til gengæld i en helt enkel, spinkel kæde om halsen (fig. 11). Helt at undvære guld og ædelsten kan nok ikke komme på tale – selv ikke for en sørgende enke – da begge dele i samtiden anses for at have ”hemmelige kræfter” og være gode for helbredet.13Troels Lund, Dagligliv i Norden, Bind IV, Nordisk Forlag, Fjerde udgave, s.197-198.

Fig. 10. Detalje af Birgitte Gøyes hænder fra gravmonumentet over Birgitte Gøye og Herluf Trolle, Cornelis Floris, Herlufsholm Kirke.
Fig. 11. Detalje af Birgitte Gøyes overkrop fra gravmonumentet over Birgitte Gøye og Herluf Trolle, Cornelis Floris, Herlufsholm Kirke.

[1] Troels Lund, Dagligliv i Norden, Bind IV, Nordisk Forlag, Fjerde udgave, s.197-198.

[1] Sebastian Olden-Jørgensen, Herluf Trolle: Adelsmanden, krigeren og skolestifteren, Gyldendal 2016, s. 147-151.

[1] Troels Lund, Dagligliv i Norden, Bind X, Nordisk Forlag, Fjerde udgave, s. 160-162.

[2] Ibid.

[3] Kopien på Herlufsholm har også dette klenodie tæt besat med ædelsten.

[4] I fig. 6 er det vanskeligt at se ringen, men på Herlufsholm kopien af portrættet er den tydelig.

[1] Holger Rasmussen, Birgitte Gøyes Enkestand – Inventarium. Wormianum, 1974, s 31.

[2] Holger Rasmussen, Birgitte Gøyes Enkestand, s. 17.

[3] Christoffer Gjøe, Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, red. Gustav Bang, Selskabet for udgivelser af kilder til dansk historie, 1897, s. 18.

[4] Ibid s. 148-149.

[5] Kun 2½ måned efter Birgitte Gøyes død.

[6] Ibid s. 239-240.